Udfører en søgningSøg
Børnefødselsdag

Børnefødselsdag på Krigsmuseet

Splitte mine bramsejl! Du kan blive sørøver til din fødselsdag. Men har du og dine gæster, det der skal til?

Krigsmuseets sørøverkaptajn har brug for nye sørøvere til at sejle på de syv verdenshave.

Men først skal I lære alt det, der kræves af en rigtig sørøver. Sammen med Krigsmuseets sørøverkaptajn udfører I forskellige opgaver og træner vigtige sørøverfærdigheder.

I kommer til at tegne jeres eget sørøverflag, binde knob, få styr på sørøvernes våben fra kanonkugler til huggerter og endda smage rigtig sørøvermad som beskøjter.

Hvis I klarer skærene og bliver optaget i fødselsdagsbesætningen, får I en ”guldmønt”, så I altid kan bevise, at I har bestået sørøverprøven!

I forbindelse med booking af fødselsdag er det muligt at spise medbragt mad og drikke i vores frokoststue. Der er to ovale borde, der måler 1,20 m i bredden og 2,40 m i længden. I skal selv medbringe due, bordpynt og service, hvis I ønsker at spise.

Der må ikke pyntes op med konfetti, strøgflag eller lignende, da vores lokaler ikke er egnet til det.

Det er jeres ansvar at rydde op i lokalet efter jeres fødselsdag og lokalet skal forlades i samme stand som I modtog det. Der er fejekost og støvsuger til rådighed.

Børnene må gerne komme klædt ud, men der må ikke medbringes legetøjsvåben til børnefødselsdagen.

Information:

Fødselsdag kan bookes lørdag og søndag

Kl. 10.00-13.00

Kl. 13.30 – 16.30

Pris: 2000 kr. Prisen inkluderer 28 børn og 4 voksne. Ekstra voksne betaler entré.

Varighed: 3 timer
Arrangementet anbefales til børn i alderen 5-9 år. Børn skal være i følgeskab med en voksen.

 

Forløb, hvis fødselsdagen er booket til at begynde kl. 10.00

Kl. 10.00-10.20: Fødselaren/arrangører ankommer til museets administrationsbygning på Frederiksholms Kanal 29 B, hvor museumsformidleren tager imod dem og viser til Krigsmuseets private frokoststue. Her kan der lægges overtøj og medbragt forplejning og der pyntes evt. op. Husk tallerkener, krus, servietter og evt. bestik. I må gerne medbringe bordpynt og dug til bordene. Der må ikke pyntes op med konfetti, strøgflag eller lignende, da vores lokaler ikke er egnet til det.

Kl. 10.20: Gæsterne til fødselsdagen ankommer til Frederiksholms Kanal 29 B, hvor de kan lægge overtøj og gaver. Gæster til børnefødselsdagen inviteres altså til klokken 10.20.

Kl. 10.30-12.00: Sammen med museumsformidleren (Krigsmuseets sørøverkaptajn), skal børnene rundt i udstillingen Danmarks flåde og løse forskellige opgaver for at blive optaget i kaptajnens besætning. Til sidst udnævnes børnene til sørøvere af kaptajnen og får en ”guldmønt”.

Kl. 12.00 – 12.50: Nyd jeres egne medbragte fødselsdagskager og pølsehorn - eller hvad I ønsker at servere for børnene. Den medbragte mad og drikke nydes i Krigsmuseets private frokoststue.

Kl. 12.50-13.00: Oprydning og afhentning af gæster. Det er jeres ansvar at rydde op i lokalet efter jeres fødselsdag og lokalet skal forlades i samme stand som I modtog det. Der er fejekost og støvsuger til rådighed.

Kl. 13.00: Farvel og tak for i dag.

Hvis børnene efter fødselsdagen trænger til at bevæge sig, ligger der en offentlig legeplads på Sørens Kirkegårds Plads.

 

Forløb, hvis fødselsdagen er booket til at begynde kl. 13.30

Kl. 13.30-13.50: Fødselaren/arrangører ankommer til museets administrationsbygning på Frederiksholms Kanal 29 B, hvor museumsformidleren tager imod dem og viser til Krigsmuseets private frokoststue. Her kan der lægges overtøj og medbragt forplejning og der pyntes evt. op. Husk tallerkener, krus, servietter og evt. bestik. I må gerne medbringe bordpynt og dug til bordene. Der må ikke pyntes op med konfetti, strøgflag eller lignende, da vores lokaler ikke er egnet til det.

Kl. 13.50: Gæsterne til fødselsdagen ankommer til Frederiksholms Kanal 29 B, hvor de kan lægge overtøj og gaver. Gæster til børnefødselsdagen inviteres altså til klokken 13.50.

Kl. 14.00-15.30: Sammen med museumsformidleren (Krigsmuseets sørøverkaptajn), skal børnene rundt i udstillingen Danmarks flåde og løse forskellige opgaver for at blive optaget i kaptajnens besætning. Til sidst udnævnes børnene til sørøvere af kaptajnen og får en ”guldmønt”.

Kl. 15.30 – 16.20: Nyd jeres egne medbragte fødselsdagskager og pølsehorn - eller hvad I ønsker at servere for børnene. Den medbragte mad og drikke nydes i Krigsmuseets private frokoststue.

Kl. 16.20-16.30: Oprydning og afhentning af gæster. Det er jeres ansvar at rydde op i lokalet efter jeres fødselsdag og lokalet skal forlades i samme stand som I modtog det. Der er fejekost og støvsuger til rådighed.

Kl. 16.30: Farvel og tak for i dag.

Hvis børnene efter fødselsdagen trænger til at bevæge sig, ligger der en offentlig legeplads på Sørens Kirkegårds Plads.

For at booke en børnefødselsdag kontakt:

Mail: krigsmuseet@natmus.dk

Download invitation til børnefødselsdag her.

Børnefødselsdag