Harald Blåtand bygger stadig i Jelling
Nu færdiggøres markeringen af kong Haralds imponerende bygningsværk
Du kan du godt begynde at glæde dig, for færdiggørelsen af Monumentområdet er sat i gang. Derfor vil i en periode opleve byggerod, når du besøger Kongernes Jelling.
For dig betyder det blot, at du skal benytte dig af indgangen på den side af museet, der vender mod parkeringspladsen. Bare følg afspærring og skilte fra P-plads.
Selvom det roder lige nu, så garanterer vi for, at resultatet bliver storslået, og vi får glæden af at have de flotte, hvide palisadestolper som en del af Kongernes Jellings indgangsparti.
På Harald Blåtands tid var Jelling indrammet af en knap 1,5 kilometer lang og 3-4 meter høj egetræspalisade. I dag er palisaden markeret som en landskabsskulptur udarbejdet af Kristine Jensens Tegnestue og kunstneren Ingvar Cronhammar.
Første del af palisadenmarkeringen blev indviet september 2013 og markeringen fuldendes nu sammen med resten af Monumentområdet.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her for at følge med i udviklingen eller kontakt os på 4120 6331, hvis du har spørgsmål.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.