Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Overgangen

Overgangen

Forløbet starter med en klassisk rundvisning ude på monumentområdet. På vandring mellem høje, runesten, skibssætning og palisade fortæller vi om kongerne Gorm og Harald, deres imponerende bygningsværker, Danmarks tilblivelse og overgangen til kristendommen.

Efter en (spise)pause fortsætter vi i oplevelsescentret med fokus på tro, ritualer, tradition og overgange. Undervisningen veksler mellem små oplæg, dialog og opgaveløsning i smågrupper/par eller individuelt. Afslutningsvis laves en opsamling på forløbet, men der kan være løse ender at arbejde videre med hjemme.

Varighed 2½ time med pause, deltagere: op til 25 (-30), pris kr. 1.920 for den første og kr. 1.760 for efterfølgende ved samlet bestilling.