Rejsen til Valhal
Rundvisning og leg på monumentområdet. Vi rejser 1000 år tilbage , hvor vi skal høre om Gorm d. Gamle, Harald Blåtand, vikinger og overgangen fra asetroen til kristendommen. Derudover taler vi om de nordiske guder og skal dyste mod hinanden i deres styrkeprøver.Tidsrejsen begynder ved Haralds store runesten. Derefter rejser vi til Nordhøjen og hører om Gorm den Gamles begravelse. Fra Nordhøjen begiver vi os ud i landskabet til Valhal. Her hos Odin lærer vi om de forskellige guder, imens vi dyster som dem. Guderne var jo kendt for deres trang til at udfordre og konkurrere mod hinanden.
Varighed: 60 minutter, deltagere: op til 25 (-30), pris kr. 1.320 på hverdage, i weekender og på helligdage kr. 1.540.