Slanger, guld og mærkelige dyr

Den 28. januar åbner Nationalmuseets Danefæudstilling med masser af aktiviteter i Jelling.

For første gang nogensinde er udstillingen rykket fra hovedstaden til Jylland, her til Kongernes Jelling. Detektorfolk fra hele Danmark har leveret fund, der går lige fra Danmarks største guldskat fra vikingetiden, over verdens længste flintøkse til en masse fund med dyremotiver. I Danefæ 18 er der fokus på de mange dyr, der findes på mange af de genstande, der dukker op. Der er både løver, slanger, ørne, ravne, ulve og meget andet. Dette dyrerige under jordoverfladen er fascinerende og kan sætte os i forbindelse med de tanker menneskene havde dengang for mange hundrede år siden. Der er både frygtindgydende, naive, sjove og meget mærkelige versioner af dyr i udstillingen. Udstillingen kører frem til 31. oktober 2018.

Se hele åbningsprogrammet her

Gorms store familietræf 2018

SÅ ER DER FAMILIETRÆF
Den 12. maj er vi igen klar til at byde velkommen til efterkommere af Gorm den Gamle og andre med hang til slægtsforskning. Her i Kongernes Jelling får du foredrag, sjove aktiviteter og granskning af anetavlen.
Sidste år var der rift om billetterne, så vær klar, når billetsalget starter den 8. marts 2018.
Programmet arbejder vi stadig på, men det bliver godt og det bliver klar til den 8. marts. Vi ses!

Del denne side