Øresundsvej Station
Øresundsvej Station lå på den private jernbane Amagerbanen, som kørte fra Amagerbro til Kastrup. Banen blev oprettet i 1907, og kørte både person- og godstog.
Stationen skulle rives ned på grund af metrobyggeriet i København. Metroens spor løber en del af vejen på den gamle Amagerbanes spor.
Øresundsvej station bliver hovedgadens endepunkt i Frilandsmuseets Stationsby.
Erhvervet 2006. Under opførelse.
Stationens historie
Amagerbanen blev oprettet og åbnet i 1907. Rækken af små stationer fra Amagerbro til Kastrup var tegnet af DSBs chefarkitekt, Heinrich Wenck.
Heinrich Wenck har tegnet utallige stationer, ledvogterhuse og jernbanearbejderboliger i sin tid i DSB, og man finder hans bygninger overalt i Danmark i tilknytning til jernbanerne. Han tegnede også Københavns Hovedbanegård.
Øresundsvej Station er en af hans mindste stationsbyggerier. Den lille bygning rummede en ventesal, et billet- og stationsforstanderkontor og en lille privatbolig.
Til stationen hørte et udhus med et par offentlige toiletter og et lille godsvarehus til opbevaring af gods og pakker til afhentning og forsendelse. Varehuset lå tæt op ad sporene, så det var let at læsse af og på.
Amagerbanen blev oprettet til både gods- og persontransport. Langs dens spor voksede hurtigt en lang række industribygninger og virksomheder op. Nogle virksomheder havde endda deres egne vigespor lige ind til bagdøren.
Råvarer og produktionsmaterialer kunne sendes med tog lige til døren, og færdige produkter kunne hurtigt transporteres videre med toget. På de små stationer blev godset læsset om på lastbiler til videretransport.
I 1930 oprettede firmaet bag Amagerbanen et stort omnibusnet, og behovet for persontransport på banen svandt ind. Fra 1938 var den udelukkende godsbane.
Dog var der nogle års undtagelse under 2. verdenskrig 1940-47, hvor togene igen blev sat ind til personstransport på grund af krigens benzinmangel.
Amagerbanen blev overtaget af DSB i 1974, som kørte videre med godstransport nogle få år derefter.
I efterkrigstiden boede bestyrerinden af godskontoret på stedet med sin mand og sine børn. Hun skulle tage imod pakker og sørge for at få gods og pakker sendt videre. Hos hende kunne naboer og de lokale banearbejdere altid få sig en hyggelig kop kaffe og en snak.
Den lille bolig på stationen var embedsbolig for godsbestyrerinden, og den blev betragtet som en del af lønnen. Hendes mand var også selv ansat ved DSB.