Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Høstmarked

Høstmarked
Datoer kommer snarest

Vores smukke gamle frugttræer er blevet plukket, grønsagerne trukket op ad køkkenhaverne, bærrene høstet, kogt og mostet, når årets Høstmarkedet indtager museet den sidste weekend i september. Markedspladsen ved Sønder Sejrslev bliver indtaget af Grønt Markeds lokale landmænd og producenter, der sælger ud af sæsonens råvarer. Kom og hør folkemusik, når der bliver spillet op til dans og lad børnene hoppe i halmballer, mens de voksne smager på den hjemmebryggede øl og velduftende cider. Udover den festlige høststemning får markedspladsen også besøg af fagpersoner, der vil gøre os alle sammen klogere på alt fra brød til blomster. På gårdspladsen på Fjellerup Herregård vil erfarne havenørder dykke ned i alt fra plantesygdomme til plantefarvning og der bliver tændt op for brændekomfuret, når sæsonens grønt bliver lavet til historiske opskrifter.

Det bliver en weekend fyldt med landidyl og sprøde råvarer, men også en weekend, hvor vi zoomer ind på, hvad vi i dag kan bruge traditionelle måder at drive have på i en tid, hvor selvforsyning og bæredygtighed er på alles læber.

Markedspladsen

MARKEDSPLADS Mød Grønt Markeds bønder og fødevareproducenter, der sælger sæsonens lokale råvarer.
Du finder Markedspladsen ved Sønder Sejerslev nr. 32 på kortet

MAD & DRIKKE

ØLTELT / hjemmebryggede øl på råvarer fra Frilandsmuseets egne haver og TOØL
GRØNT MARKED KØKKEN / Græskarsuppe med stegt cavollo
EFTERÅRSVAFLER / Vaffel med hjemmelavet æblekompot
BRUGSEN / Kaffe & kage

PROGRAM LØRDAG
TALKS / WORKSHOPS / OMVISNING

11.00/13.00 WORKSHOP “Bevar sæsonerne" – madlavningsdemonstration med Ezio Bertorelli fra Meta Fermentation
11.30/12.30 URTETUR Urtetur med Hyldemor
11.00/14.00 HAVETUR for hele familien
12.30 TALK Søren Ejlersen fra Aarstiderne - Grøn ild
14.30 TALK Grønt Marked x Hyldemarken om den ‘ydmyge’ kartoffel

PROGRAM SØNDAG
TALKS / WORKSHOPS / OMVISNING

11.00/13.00 WORKSHOP "Sådan laver du fladbrød" - maddemonstration med James Lang
11.30/12.30 URTETUR Urtetur med Hyldemor
11.00/14.00 HAVETUR for hele familien
12.30 TALK Frank Erichsen - Den vilde vej
14.30 TALK Grønt Marked x Grain Gathering

Herregården

Du finder herregården ved nordingangen nr. 25 på kortet

HAVEAKTIVITETER
Lørdag og søndag kl. 10.30-15.30

KØKKENHAVE / Besøg Herregårdens køkkenhave
FIND TRE FRØ / Med Frilandsmuseets havelaug
SMAG / Smagsprøver på kartofler og gulerødder
NØRDERI / Havenørderi på gårdspladsen
JORD TIL BORD / Besøg herregårdskøkkenet

BØRNEVÆRKSTEDET
Lørdag og søndag kl. 10.30-15.30

PLANTEFARVNING / Farv uldarmbånd
BAST & HALM / Lav bastarmbånd og halmdukker
ÆBLEROV / Fang æbler
ÅLEGRÆS / Lav din egen ålegræspude

RUNDVISNING /
Kl. 14.00 Havetur i forvalterhaven

MAD OG DRIKKE
KAFFE / fra Damn Good Coffee

Du finder mere mad på Markedspladsen ved nr. 32 på kortet

Høstmarked
TALK / Søren Ejlersen / 28.9 kl. 12.30
Høstmarked
TALK / Frank Erichsen / 29.9 kl. 12.30

Talks

Lørdag 28.9
Kl. 12.30 Søren Ejlersen – Grøn ild
Kom med på en undersøgende opdagelsesrejse og få indsigt i, hvordan Sørens iværksættereventyr med både Aarstiderne og Haver til Maver og andre universer blev startet. Søren vil komme med forslag til, hvordan I kan få mere grønt ind i hverdagen og perspektiver på dét at samles omkring måltiderne. Han vil gennem oplægget fremhæve forskellige highlights fra sine 25 års erfaring, der har haft betydning for hans forståelse for ”at leve grønt”.

Kl. 14.30 Grønt Marked x Hyldemarken om den ‘ydmyge’ kartoffel
Et foredrag om historien bag denne populære, men ofte misforståede fødevare. Danmark var engang verdensførende i kartoffeldiversitet, men er i dag kendt for sin kartoffelmonokultur. Selvom kartoflen er en fast bestanddel på mange danske middagsborde, er det de færreste, der kender til dens store indflydelse på verden gennem de seneste århundreder. Lokale landmænd arbejder nu på at øge diversiteten i kartoffelafgrøderne, hvilket kræver et blik både tilbage i historien og fremad mod fremtiden. Foredraget holdes af Richard Bewley (Grønt Marked), og Leon og Ninna fra Hyldemarken står for en interaktiv kartoffeludstilling.

Søndag 29.9
Kl. 12.30 Frank Erichsen – den vilde vej
Med afsæt i sin barndom på en gård i Sønderjylland og sidenhen som bonde og familiefar på Kastaniegaarden, vil Frank Erichsen fortælle om vejen mod et Danmark hvor naturen står stærkere. Fortællingen trækker tråde til Hjørring kommune og DR-programmet "Giv os naturen tilbage". Her har kommunen sammen med Frank, igennem to år forsøgt at skabe mere plads til naturen ved at få så mange borgere som muligt til at tænke anderledes.

Kl. 14.30 Grønt Marked x Grain Gathering
Et møde mellem aktører langs værdikæden for korn, som anvender regenerative metoder og praksisser. Vi vil diskutere, hvordan vi kan forbedre diversiteten af den hvede, vi spiser, for at styrke modstandsdygtigheden, samt hvilken rolle det spiller i hverdagens politiske landskab.

Workshops
Workshops

Workshops

Lørdag 28.9
kl. 11.00 / 13.00 Bevar Sæsonerne maddemonstration med Ezio fra Meta Fermentation
Gennem historien har det at bevare mad været afgørende for overlevelse, ernæring og kultur, hvilket har gjort det muligt for samfund at udnytte deres høst bedst muligt, opretholde en stabil fødevareforsyning og nyde sæsonens smage året rundt. I denne ånd inviterer vi dig til 'Bevare Sæsonerne,' en mad-demonstration med Ezio fra Meta Fermentation. Denne workshop vil dykke ned i både traditionelle og moderne metoder til konservering af mad, med fokus på kunsten at fermentere og sylte sæsonens grøntsager. Til demonstrationen får du praktisk vejledning i at bevare smage og øge næringsstoffer, og samtidig forbinde dig med de traditioner og den viden, der har opretholdt generationer.

Søndag 29.9
kl. 11.00 / 13.00 "Sådan laver du fladbrød" - madlavningsdemonstration med James Lang
Brød og korn er blandt de vigtigste basisfødevarer verden over. For at udforske den essentielle rolle, som de forskellige hvedesorter spiller i vores kost, har vi inviteret James fra Bageriet B til at introducere dig til kunsten at lave fladbrød. James vil guide dig gennem hele brødbagningsprocessen, fra pleje af din surdej til udrulning, bagning og smagning af brødet. Deltag i demonstrationerne søndag kl. 11:00 og 13:00 for at lære og opleve dette håndværk på første hånd.

Høstmarked
Høstmarked
Høstmarked
Høstmarked
Høstmarked
Høstmarked