Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Fællesspisning

Fællesspisning

FÆLLESSPISNING
24.06 - 30.07. Fredag og lørdag.
Billetter er endnu ikke sat til salg.

Tag med på en kulinarisk rejse, når Frilandsmuseet byder på en hyggelig langbordsmiddag i enestående omgivelser. Hver uge kan du smage på en historisk menu, der er en moderne fortolkning af historiske egnsretter. Maden bliver serveret ved smukt opdækkede langborde med lidt historie og en underholdende quiz om en bygning og den egn, den stammer fra. Bartenderen byder også på kølige øl, lækre vine og hjemmelavet saftevand, der er special lavet til egnstemaet. Hver uge skifter temaet, så der er mulighed for at tage med på en rejse rundt i det gamle Danmark fra den jyske hede til Slesvig, Bornholm og Fanø.

Billetter kommer snarest muligt. Sæt kryds i kalenderen og hold øje med denne side.

Inkluderet: Egnsbestemt appetizer og hovedret samt entre til museet på den pågældende dag. Drikkevarer kan tilkøbes.

Baren åbner klokken 17.00, så alle deltagere er allerede velkomne fra dette tidspunkt til at finde jeres plads, købe en fadøl, et glas vin eller en sodavand. Jeres appetizer vil blive serveret kl. 18.00, så kom endelig i god tid.

OBS! Fællespisning afholdes i et smuk håndsyet telt, så der er skygge fra skarp sol og regnen, men vi krydser fingre for at vejret bliver fantastisk. Lige meget hvad, så vil stemningen altid være i top og arrangementet aflyses ikke grundet regnvejr.

Vær venligst opmærksom på følgende inden du bestiller:

  • Læs menuen for de pågældende fredage i beskrivelsen forneden.
  • Billetter til fællesspisning skal købes på forhånd og kan ikke købes på dagen. Billetsalget lukker mandagen inden kl. 24.00.

STEDSSPECIFIKKE MENUER

EJDERSTED
Fredag den 24. + lørdag den 25. juni

Appetizer Reje sat i skaldyrsgelé med sprød kiks og østersmayonnaise. Håndpillet reje sat i gelé af skaldyr herpå mayonnaise lavet på friske østers og sprød kiks

Hovedret Frikassé med ”Lynglam”, rødder og sommerskud. Cremet lys sauce mættet med plukket kyllingekød, variationer af sæsonens og torvets udbud af rødder toppet med diverse sommerskud og citronskal. Til retten serveres en sommersalat af kål, sprøde salater, danske ærter og syltede løg

Tilkøb
Saft:
Hybensaft med citrus
Dessert: Råsyltede danske bær med hvid chokolade og sorbet

LÆSØ
Fredag den 1. + lørdag 2. juli

Appetizer Kropping og grønkål. Den klassiske byggrynsbolle i en lun suppe lavet på frisk grønkål, bouillon og suppevisk

Hovedret Dagens fangst marineret i sydesalt og honning med sommerkål, tomat og jomfruhummerbisque. Dagens fangst glaseret i sydesalt og lokal honning serveret med stegt spidskål og søde bagte tomater sammen med bisque lavet på jomfruhummerskaller. Til retten serveres en salat af grønne blade, ristede kerner, baby spinat og vinaigrette af æbleeddike.

Tilkøb
Saft: Blåbær iste
Dessert: Råsyltede danske bær med hvid chokolade og sorbet

KØLVRÅ
Fredag den 8. + lørdag den 9. juli

Appetizer Sprød kartoffel med ramsløgscreme hertil kartoffelsnaps med dildskud.

Hovedret Nye kartofler med røget flæsk, radiser og urter. Lun salat af nye knuste kartofler herpå serveres stegt røget flæsk, radiser og sommer urter Til retten serveres en salat af danske tomater, persille og rødløg

Tilkøb
Saft: Solbærsaft med enebær
Dessert: Råsyltede danske bær med hvid chokolade og sorbet

OSTENFELD
Fredag den 15. + lørdag den 16. juli

Appetizer Hvide asparges med sprødt og røg. Hvide asparges som creme tilsmagt med røg, herpå rogn og urter

Hovedret Grillet gris med grønne bønner, pære og nye kartofler. Grillet gris på stegte grønne bønner med pære og baby spinat, samt nye kartofler med persille Til retten serveres salat af kål, granatæble og olie/eddikedressing

Tilkøb
Saft: Æblemost med hyldeblomst
Dessert: Rabarber med mynte og sorbet

FANØ
Fredag den 22. + lørdag den 23. juli

Appetizer
Bakskuld. Saltet, tørret og røget ising serveret med luftig remoulade og friskbagt rugbrød

Hovedret
Sakkuk med okse. ”Sakkuk anno 2022” melbudding med langtidsstegt okse nye kartofler samt sauce på røget marv

Tilkøb
Saft: Hindbær og tranebær
Dessert: Rabarber med mynte og sorbet

BORNHOLM
Fredag den 29. + lørdag den 30. juli

Appetizer Sol over Gudhjem og honningsyp. Friskbagt solsikkerugbrød smurt med økologisk smør og anrettet med røget sildefilet, rødløg, æggeblomme og radise – et strejf af friskkværnet sort peber og masser af purløg. Til retten serveres den bornholmske drik “honningsyp”, som er lavet på snaps og honning

Hovedret Torsk med ristepølse, løvstikke, fennikel og blåmuslinger. Nordsø torsk med en kompot af nye kartofler og løvstikke smagt til med fedt fra stegte ristepølser hertil en sauce lavet på dampede blåmuslinger, hvidvin og brud af ristepølser. Til retten serveres salat af fennikel og babyspinat med en vinaigrette af grov sennep og hyldeblomsteddike

Tilkøb
Saft: Rabarber med skovjordbær
Dessert: Rabarber med mynte og sorbet