Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Pinse / Hulebyg

Pinse / Hulebyg

LAD BØRNENE BYGGE TIL HULEBYG I PINSEN
31.05 – 01.06.2020

Kom og sæt dine børn til godt gammeldags børnearbejde, når vi bygger huler i pinsen. Frilandsmuseets gæster inviteres til at hjælpe vores håndværkere og hulebyggere til at bygge het unikke huler på heden. Hulebyg er en udendørs fællesaktivitet for børn og deres voksne, som har lyst til at være med til at grave og bygge – og alle kan være med.

HVORFOR BYGGER VI HULER?
Børn kan også være med til at bygge og dermed lære hvordan man bruger værkstøj eller hvordan man anvendte naturens materialer i de gode gamle dage. Til Hulebyg på heden kan I blandt andet lære at grave tørv, stable og bruge tørven til at isolere en primitiv bolig.

På heden mellem Ringkøbing, Holstebro og Herning var der udover små husmandssteder og kommunale fattiggårde, simple hytter opført af landbosamfundets ringest stillede. Disse fattige eksistenser var ikke sjældent også krøblinge, halvblinde og på andre måder udsatte, der overlevede i simple hjem af jord og tørv. Også 1800-tallets fattige hedeopdyrkere indrettede sig indledningsvist ved at grave huler ind i lyngbeklædte sandvolde, tilføje en tørvevæg med dør og vindue, og derover tagspær af skovrafter og lyng. Så boede familien sådan, indtil man ved at drive sit brug, fik råd til at opføre en rigtig grundmuret eller bindingsværks-gård. Tørv blev ligeledes brugt som fattigmands materiale til at markere ’skel’, dvs. afgrænsning af et stykke lejet jord, samt til at bygge meterhøje volde, der kunne beskytte kålhaver mod sandfygning.

UDOVER HULEBYG BYDER PINSEN OGSÅ PÅ

  • Rugbrødsbagning i bageovnen på Heden
  • Koner der karter og spinder ved Kølvrå
  • Fedtemadder og fattigmandssmåkager fra Køkkenlavet på Fjellerup
  • Kål- og kartoffelbaserede retter til salg i Landkiosken
  • Prøv forhindringsbanen ved Fuglevad Mølle
  • samt ponyridning og hestevognskørsel.