Hamas vandhjul
Et meget karakteristisk syn i Hama, er byens gamle træ-vandhjul, kaldet noria, som ligger langs Orontesfloden.
Vandhjulene var en nødvendig foranstaltning, fordi floden lå for dybt, til at man nemt kunne hente vand derfra.
Flodens strøm fik vandhjulene til at dreje, hvorefter vandet blev løftet op i træ-beholdere fastgjort på hjulene. Derefter blev vandet tømt ud i akvædukter, når hjulenes rotation var på deres højeste. Tyngdekraften sørgede for, at vandet løb fremad i akvædukterne til moskeerne og til cisterner, som var tilknyttet husene. Vandhjulene leverede også vand til kunstvanding af omkringliggende haver og marker.
Adgangen til vandet var nøje justeret, således at vandet kunne blive ligeligt fordelt.
Det største vandhjul, Na’ura al-Muhammadiya, måler næsten 20 m i diameter. Dette vandhjul ledte vand, via en stor akvædukt med 32 buer, til Den Store Moske. Na’ura al-Muhammadiya stammer fra 1361.
Der hersker nogen usikkerhed omkring, hvornår de første vandhjul blev bygget. Selve traditionen med vandhjul kan spores tilbage til 469, hvor en byzantinsk mosaik fra byen Apamea tæt på Hama viser et vandhjul.
Ifølge middelalderforfatteren Yaqut (ca. 1225), var der adskillige vandhjul i Hama allerede omkring 884. Men ingen af de nuværende vandhjul kan dateres tidligere end ca. 1171.
Omkring 1900-tallet var der mere end 50 vandhjul i Hama, og i 1930’erne var der omkring 20 i alt langs floden.
I 2002 var der 17 tilbage i byen, men siden 2009 har de mistet deres oprindelige funktion.
