Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Fotokunstens historie

Meiji-perioden (1868-1912) er opkaldt efter kejser Meiji og er betegnelsen for den periode hvor Japan åbnede op for omverdenen efter at have været mere eller mindre isoleret i 250 år. Under Meiji-perioden oplevede Japan en hastig modernisering og industrialisering. Samfundsstrukturen blev ændret fuldstændig, og indenfor 50 år blev Japan til en moderne nationalstat. Før Meiji-perioden havde den japanske kejsers magt mest af alt været symbolsk og den egentlige magt tilfaldt det militære shogunat (japansk krigerstyre).

Det var presset fra de europæiske og amerikanske magter, der havde store politiske og økonomiske interesser i Østasien, som i første omgang var medvirkende til åbningen af Japan i 1854.

Mange af de asiatiske lande måtte underskrive ufordelagtige traktater med Vesten på grund af militære trusler eller militære nederlag, og da det japanske shogunat så sig nødtvungen til at underskrive Kanagawa-traktaten (1854), mistede shogunatet sin militære overlegenhed og dermed hele dets grundlag og ret til magt.

Dette førte i sidste ende til Meiji-restaurationen (1868); tilbageførelsen af den formelle magt til kejseren.

Danske flådefolk bragte også japanske fotografier med hjem til Danmark som souvenirs. Dette fotografi blev købt i 1868 af løjtnant i marinen G. Olrik.
Danske flådefolk bragte også japanske fotografier med hjem til Danmark som souvenirs. Dette fotografi blev købt i 1868 af løjtnant i marinen G. Olrik.
En af de ting der forsvandt i Meiji-perioden var shogunatets soldater; samuraierne. På trods af dette, var de alligevel et yndet motiv på Yokohama-skolens fotografier.
En af de ting der forsvandt i Meiji-perioden var shogunatets soldater; samuraierne. På trods af dette, var de alligevel et yndet motiv på Yokohama-skolens fotografier.

Det var ønsket om selvstændighed og egenrådighed der var drivkraften bag de efterfølgende Meiji-reformer, der skulle ligestille Japan med Vestens magter. Meiji-reformerne skulle være med til at gøre Japan til en moderne nation og var derfor inspirerede af vestlig teknologi, ideologi og politiske systemer. Det varede heller ikke mange år efter Meiji-restaurationen før Japan blev anerkendt som en moderne og civiliseret nationalstat i det internationale samfund.

I løbet af Meiji-perioden anlagde Japan blandt andet store jernbanestrækninger og byggede moderne fabrikker, og det traditionelle Japan var så småt ved at forsvinde i landskabet og bybilledet i takt med den industrielle udvikling. Japan tog ligeledes fotomediet til sig som et centralt symbol på civilisation og oplysning sammen med aviser, dampmaskiner og udstillinger.

Åbningen af Japan blev startskuddet på en ny industri der var en videreudvikling af en speciel vestlig teknologi; nemlig kommercielt fotografi. I årene 1870-1900 begyndte den japanske turistindustri så småt at blomstre. Dette skyldtes at tilrejsende til Japan nu havde tilladelse til at rejse til visse havnebyer, heriblandt Yokohama, og mange af disse ønskede at have en souvenir med hjem.

De første tilrejsende var for det meste diplomater, handelsmænd, missionærer eller flåde- og militærfolk, men i takt med udvidelsen af transportmuligheder verden over, tog antallet af almindelige turister også til i Japan.