Japansk fotokunst 1870-1900
I slutningen af 1800-tallet opstod der en kommerciel industri i Japan hvor man fremstillede håndmalede fotografier af mennesker, kultur og landskaber som souvenirs til udenlandske besøgende. Disse fotografier blev skabt i en overgangsperiode hvor Japan gjorde op med fortidens samfundsstruktur og søgte mod industrialisering.
Fotografierne kom ikke blot til at præge Vestens syn på Japan som et romantisk idyl, men var også med til at styrke den japanske national-identitet i en tid med hastig modernisering. Man kombinerede foto, teknik og visuel kreativitet, og iscenesatte motiver af blandt andet geishaer, samuraier og kirsebærblomster for at skabe et drømmebillede af et tidsløst Japan. Da Yokohama var centrum for denne kommercielle fotoindustri, kalder man det ofte fotografier af ”Yokohama-skolen”.
Japans moderne fotounivers gør også brug af foto, teknik og visuel kreativitet. Der kan således drages paralleller mellem Yokohama-skolens visuelle teknikker og de moderne purikura-fotomaskiners redigeringsteknikker, men også til billedfortællinger om identitet.
