Kompagnimalerier fra Sydindien (ca. 1770-1850)
På Nationalmuseet findes en stor samling af miniaturemalerier i kompagnistil fra Sydindien. Kompagnimalerier repræsenterer en unik kunstnerisk tradition, hvor indiske kunstnere fremstillede malerier forestillende lokale folk, planter og fugle eller fest- og arbejdsscener. Malerierne blev fremstillet som souvenirs for et europæisk publikum i 1700- og 1800-tallet. Særlig populære var serier, der fremstillede forskellige kaster eller erhverv med ægtefæller sammen, med vægt på typiske redskaber og forskellige dragter. De eksotiske afbildninger af hverdagslivet i Indien, som ses i kompagnimalerierne, kan fortolkes som en refleksion af europæernes forsøg på at forstå det kulturelt komplekse indiske samfund gennem en form for klassifikation og kategorisering. Men også som udtryk for, at de fyrstelige indiske mæcener og kunstnere ønskede at portrættere Indien på en begribelig måde for vestlige øjne såvel som at præsentere det lokale folkeliv på en æstetisk måde.
Køberne var især udsendte civile embedsmænd, ansat i de europæiske handelskompagnier. De ønskede indiske souvenirs til at tage med hjem og fremvise til venner og familie. Således førte den europæiske efterspørgsel til udviklingen af en ny kunstart i Indien. For at tilpasse stilen til europæisk smag blandede kunstnerne elementer fra traditionelt indisk miniaturemaleri med en mere naturalistisk, europæisk malestil.
Stilen med kompagnimalerierne opstod i flere forskellige byer, og arbejder fra hver enkelt region kan genkendes på stilen. Mange af kunderne til kompagnimalerierne arbejdede for forskellige ostindiske kompagnier, men lokale regenter var også interesserede i stilarten, der var en blanding af indisk og europæisk. I Sydindien var Thanjavur et vigtigt center for produktion af kompagnimalerier, især under Serfoji II's styre (1798-1832).
Mange af kompagnimalerierne på Nationalmuseet er malet på tynde gennemsigtige skiver af det skinnende silikatmineral marieglas. Der var stor efterspørgsel på marieglasmalerier blandt europæerne, og til tider blev de masseproduceret. Så blev marieglasmalerier fremstillet af forskellige kunstnere efter samme model. Derfor er nogle af marieglasmalerierne i de danske samlinger næsten identiske, selvom kvaliteten kan variere. Marieglasmalerier kunne nemt transporteres hjem som souvenirs og blev ofte solgt i praktiske æsker.
En stor del af de kompagnimalerier, der findes i Nationalmuseets samlinger, blev hjembragt til Danmark af Niels Studsgaard Fuglsang, der tjente som præst ved Zionskirken for den danske menighed i Tranquebar 1792-1802. Et helt album med marieglasmalerier blev bragt til Danmark af Constance Mourier, hustru til guvernør Konrad Emile Mourier, som tjente i Tranquebar 1832-1838.
Tekst: Professor Esther Fihl og ph.d.-studerende Caroline Lillelund, 2016
Webdesign og supervision: Cand. mag. Bente Gundestrup
Oversættelse fra engelsk: Cand. mag. Tine Wanning