Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Tranquebar efter den britiske overtagelse

Tranquebar blev solgt til briterne i 1845 efter en periode med hensygnende handel. I nogle årtier opretholdt byen en vis administrativ betydning, men en større økonomisk rolle kom den gamle danske koloni ikke til at spille: Tranquebar blev en udkantsby i britisk Indien.

"The collector’s bungalow” var residens for den øverste distriktsembedsmand under briterne. I dag huser den restaurerede bygning et hotel. Foto: Helle Jørgensen, 2007. Nationalmuseet
"The collector’s bungalow” var residens for den øverste distriktsembedsmand under briterne. I dag huser den restaurerede bygning et hotel. Foto: Helle Jørgensen, 2007. Nationalmuseet

Ved indgangen til 1800-tallet var briterne blevet den dominerende økonomiske og militære magt i Indien. Samtidig var Tranquebars økonomiske betydning for Danmark kraftigt på retur. Kolonien havde udviklet sig til et paradoks: En handelsby uden nævneværdig handel. Allerede i 1815 forsøgte Danmark at skille sig af med kolonien ved at tilbyde det britiske Ostindiske Kompagni at købe den. Handlen blev dog først sluttet i 1845. Fra at have været hovedsædet for den danske kolonivirksomhed i Indien, blev Tranquebar én blandt mange mindre byer i britisk Indien. Den hensygnende handelsby kom heller ikke under briterne til at få større økonomisk betydning.

Administrativ udvikling

Fra 1845 blev Tranquebar administrativt en del af det såkaldte Thanjavur Distrikt, som fik navn efter byen Thanjavur, hvor også den lokale fyrste, som havde sluttet aftale med danskerne om etableringen af deres koloni i 1620, i sin tid residerede. Da briterne overtog Tranquebar, markerede de sig ved at etablere en imponerende residens for den øverste distriktsembedsmand, den såkaldte collector, i en af byens mest prominente bygninger. Bygningen findes endnu, beliggende ud til paradepladsen foran det fort, som danskerne opførte, da de etablerede deres koloni. Collectoren havde embedsbolig i Tranquebar i perioden 1845-1860. Bygningen havde formentlig først og fremmest betydning som sommerresidens, idet Tranquebar med sin beliggenhed ud til kysten var kendt for sit behagelige klima i de varme sommermåneder. Derudover etablerede briterne et domhus i den tidligere danske guvernørbolig, hvor det fungerede i perioden 1860-1872 og 1878-1884.

Denne søjle er rejst som minde om en lokal rigmand, som bragte jernbanen til Tranquebar. Foto: Helle Jørgensen, 2007/2008. Nationalmuseet
Denne søjle er rejst som minde om en lokal rigmand, som bragte jernbanen til Tranquebar. Foto: Helle Jørgensen, 2007/2008. Nationalmuseet

Jernbaneudviklingens betydning

Selv om Tranquebar fortsat havde en vis administrativ betydning, kom byen til at spille en begrænset økonomisk rolle under briterne. Især fik det betydning, at etableringen af jernbanetransport i regionen bogstavelig talt kom til at føre udviklingen uden om Tranquebar. I 1861 blev jernbanen ført gennem byen Nagapattinam, som ligger ved kysten længere sydpå, og som i dag er hovedbyen i det distrikt, Tranquebar er den del af. Jernbanens placering fik stor betydning for den økonomiske og administrative udvikling, som naturligt kom til at centrere sig om stationsbyer. I løbet af 1880erne lukkede briterne de administrative funktioner i Tranquebar ned og flyttede dem ud af byen.

Jernbanen kom først til Tranquebar i 1926, på foranledning af en lokal rigmand fra Nadar-kasten, som donerede jord til udlægning af jernbanesporene. Foruden daglig passagertransport befordrede jernbanen lokale produkter, især salt og ris, og bidrog dermed i en periode til byens økonomiske udvikling. I takt med at problemer med mangel på vand til rismarkerne førte til dalende produktion og at saltproduktionen i byen ophørte, reduceredes imidlertid også jernbanens funktion, og i 1986 blev forbindelsen nedlagt. Tiden med jernbaneforbindelse mindes stadig af folk i byen som en mere fremgangsrig periode i Tranquebars historie.

Nutidens minder om kolonitiden

De dele af Indien, som var i britisk besiddelse, opnåede selvstændighed i 1947. Der findes stadig nulevende personer i Tranquebar, som husker tiden under briterne. Hvad angår mindet om kolonitiden som helhed, flyder nutidens sociale erindringer om briterne og danskerne i nogen grad sammen i byen. Om de historiske bygninger, som blev opført af europæere til administration og beboelse i kolonitiden er opført af briterne eller af danskerne, findes der for eksempel varierende udlægninger af, når man spørger byens indbyggere.

At mindet om forskellige europæiske kolonimagter i nogen grad flyder sammen, er ikke unaturligt. Fra 1500-tallet og frem etablerede først portugiserne, og siden også danskerne, hollænderne, franskmændene og briterne handelskolonier hele vejen langs Coromandelkysten, hvor Tranquebar ligger. Mange byer har tilhørt mere end én kolonimagt i tidens løb, og byer der ligger med kort indbyrdes afstand kan have helt forskellige kolonihistoriske forbindelser, hvilket gør kystens kolonihistorie svær at overskue.

I takt med de seneste årtiers udvikling af Tranquebar som kulturarvsby og turistdestination, hvor det især er fortiden som dansk koloni, der fremhæves som et unikt element i byens historie, bevirker interessen for byens bygninger blandt myndigheder, forskere og turister dog også, at lokalbefolkningen i stigende grad skelner mellem danskerne og briterne i historisk perspektiv.

Tekst: Videnskabelig assistent Helle Jørgensen, 2013