Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Indien og Tranquebar-området før 1620

Indien var for Danmarks vedkommende et ubeskrevet blad før 1620, men der herskede alle mulige forestillinger om rigdom og velfærd, og det danskerne stødte på i Indien var da også et højt udviklet land med en veludviklet samfundsstruktur.

Den indiske halvø
Den indiske halvø

Nord- og Sydindien

Indien var et højt udviklet land på det tidspunkt i 1620, hvor 13 skibsbrudne sømænd fra et af skibene i den danske ekspedition flygtede i land på Coromandelkysten og søgte beskyttelse hos kongen af Tanjore. Det var et multikulturelt og multireligiøst land, der selv havde været en kolonimagt og tidligere underlagt sig dele af Sydøstasien. Samfundet var desuden temmelig kompleks ikke mindst med hensyn til kastesystemet. Indien var i det 17. århundrede kulturelt, religiøst, organisatorisk og samfundsmæssigt delt i et Nordindien og et Sydindien.

I Nordindien, og områder der i dag ligger uden for nationalstaten Indiens grænser, lå det mægtige Mogulrige, der var ledet af en islamisk hersker, stormogulen. Det sydlige Indien derimod var opdelt i en række mindre, delvis autonome og decentraliserede hinduistiske fyrste- eller kongedømmer. Tanjore (Thanjavur) var et af disse. Geografisk begyndte Sydindien år 1600 ved Surat i vest og fulgte omtrent floden Godaveri. Denne form for decentralisering gennemsyrede samfundet i så høj grad, at man selv på landsbyniveau i Sydindien kunne tale om landsbyen som en delvis autonom enhed.

Det sydindiske samfund

Magtstrukturerne i Sydindien var letpåvirkelige overfor ændringer. Den lokale konge i Tanjore var muligvis overhoved, men stod til stadighed i magtkampe med de lokale stormænd under ham. Disse magtkampe udspillede sig gerne i forbindelse med inddrivelse af tribut ( - en slags skat afleveret under pomp og pragt), den vigtigste indtægtskilde for kongen. Foruden kongen gjorde nemlig alle mulige små og store stormænd også krav på tribut i deres område. Så da danskerne i 1620 ankom til Sydindien, måtte de indgå en aftale med den indiske konge for at få lov til at oprette en handelsstation. Der var således tale om et forhold eller måske et asymmetrisk forhold til kongens fordel, hvor danskerne i de første mange år var der på hans præmisser.

Tharangambadi

Navnet Tharangambadi findes på en tempelinskription fra 1300-tallet, men da danskerne i første omgang kom til området, brugte de navnet Trangabari eller Tranquebar. Tanjore-området var allerede et handelsområde ikke alene for inderne, men også for portugiserne, før danskerne ankom.

Tekst: Studenterpraktikant Sandra Østervang, 2008