Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Sociale grupperinger i nutidens Tranquebar

Det sociale, kulturelle og økonomiske liv i nutidens Tranquebar præges af, at bestemte befolkningsgrupper varetager traditionelle arbejdsområder relateret til det indiske kastesystem.

Toddy tapper. En speciel kaste har fra gamle dage den traditionelle ret til at tappe kokuspalmens blomster for saft, som laves til alkohol. Foto: Esther Fihl, 1981. Nationalmuseet
Toddy tapper. En speciel kaste har fra gamle dage den traditionelle ret til at tappe kokuspalmens blomster for saft, som laves til alkohol. Foto: Esther Fihl, 1981. Nationalmuseet

I det store frugtbare og flade deltaområde for Cauveri-floden i denne egn af Sydindien har det arbejdsintensive og udbytterige landbrug fra gamle dage skabt muligheder for et sammensat og kompliceret samfundssystem, hvor magthaverne ved brug af militær og politisk magt har kunnet tilegne sig et overskud fra landsbyerne. Der har imidlertid også levnet rum for, at både lokal handel og såkaldt langdistancehandel samt de gamle hindutempler har kunnet spille en rolle i samfundet.

Socialt og økonomisk set har der i landsbyerne mellem bønder, landarbejdere og andre erhvervsgrupper fra gammel tid hersket et sindrigt system af forskellige sædvanemæssige adkomster til jordens produkter, ligesom grupperne har haft forskellige nedarvede erhverv at udføre. Begge forhold opfattes i nogen grad som rettigheder og forpligtelser tilskrevet det lokale kastesystem, hvor også grupperne tilskriver sig selv og hinanden forskellig rang og har evig indbyrdes forskellig mening om gruppernes placering på kastehierarkiets rangstige.

I tråd med denne tradition præges det sociale og økonomiske liv i nutidens Tranquebar af, at bestemte befolkningsgrupper varetager traditionelle arbejdsområder. Der findes særlige sociale grupper eller kaster, hvis medlemmer fortrinsvis arbejder som vaskemænd, bønder, oliepressere, købmænd, kvægavlere, gadefejere, tempelpræster, smede, musikanter, naturlæger, safttappere, indlandsfiskere, kystfiskere, astrologer, landarbejdere mv., og man gifter sig fortrinsvis inden for sin egen gruppe eller kaste. Specielt de største af grupperne har i nogen grad deres egen livsform, som ikke alene viser sig i det foretrukne erhverv, men også i påklædning, spisevaner, omgangstone, og i det rituelle og religiøse liv samt i en særlig moralkodeks.

Rishøst med sejl. Markarbejdet varetages i stort omfang af jordløse landarbejdere tilhørende gruppen af Dalits. Foto: Esther Fihl, 2003. Nationalmuseet
Rishøst med sejl. Markarbejdet varetages i stort omfang af jordløse landarbejdere tilhørende gruppen af Dalits. Foto: Esther Fihl, 2003. Nationalmuseet

Fiskerne i Tranquebar tilhører således en specifik kaste med traditioner i nogen grad forskellig fra andre kaster i området, og som foreskriver særlige leveregler, fødevarer, klæder, forhold til guder, etc. Konflikter mellem fiskere bilægges traditionelt af et magtfuldt kasteråd, som består af ældre mænd, som også sanktionerer giftermål og til en vis grad afhjælper økonomisk nød blandt fattige fiskerfamilier. Kasterådets økonomiske grundlag består i opkrævning af en speciel skat på landet fisk og indkassering af ”bøder” blandt fiskere, der overtræder kastens regler.

Både hinduisme, islam og kristendom er repræsenteret i Tranquebar i dag, og befolkningens religiøse tilhørsforhold svarer nogenlunde til det øvrige Sydindiens. Hindubefolkningen er langt talrigest (ca. 90 %). Muslimerne og de kristne er til sammenligning ret fåtallige (ca. 10 %). Denne inddeling af befolkningen i forhold til religion er ikke af særlig vital betydning for befolkningen i Tranquebar. Langt mere markant synes de sociale skillelinier mellem kasterne at være.

Tekst: Professor Esther Fihl, 2012