Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Kasterådet – en uofficiel magtfaktor

Kystfiskernes kasteråd, eller ”panjayat” som det også hedder, har meget magt i en fiskerlandsby som Tranquebar. Rådet sørger for, at reglerne respekteres og formerne holdes, og mændene, der sidder i rådet, er både højt agtede og nogle gange frygtede i landsbyen. Ingrid Fihl Simonsen og jeg har hørt mange historier om rådet og deres handlinger, så da muligheden for at tale med et tidligere medlem af kasterådet bød sig, sprang vi naturligvis til.

Kasterådet på forreste række til et hindubryllup. Foto: Esther Fihl, 2007. Nationalmuseet
Kasterådet på forreste række til et hindubryllup. Foto: Esther Fihl, 2007. Nationalmuseet

Stemningen er lidt anspændt, idet vi begiver os igennem fiskerlandsbyens sandede gader. Ingrid Fihl Simonsen, vores to tolke Raja og Sathya og jeg har fået mulighed for at lave et interview med et tidligere panjayatmedlem. Panjayat er et kasteråd, der officielt set er ulovligt i Indien, men alligevel eksisterer i bedste velgående i mange landsbyer. Fiskernes kasteråd i Tranquebar består i dag af 24 mænd, der alle er blevet valgt af landsbyens medlemmer, dog har vi tidligere hørt, at uddeling af gaver i form af penge og spiritus ikke er ualmindeligt, når en mand ønsker at blive valgt ind i rådet.
 
I løbet af interviewet fortæller vores informant os, at kun havfiskerne er med i kasterådet. Flodfiskerne, der også bor i Tranquebar, er underlagt rådets beslutninger, men bliver ikke valgt ind i rådet, da de er af en lavere kaste. I princippet kan alle mænd blive valgt ind, hvis landsbybeboerne ønsker det, men som han siger, er det altid mænd, der er respekteret for deres gode og stærke karakter.
 
Kasterådets rolle i fiskerlandsbyen er at mægle og fælde dom i sager rejst af landsbyboerne, og det er på den måde med til at opretholde ro og orden i landsbyen. Yderligere deltager rådets medlemmer i de festligheder og ceremonier, der afholdes. F.eks. fungerer de som vidner ved forlovelser og bryllupper. Hvis der senere opstår problemer i parrets forhold eller imellem familierne, kan kasterådet gå ind og forsøge at mægle i sagen.

I fiskernes tempel for hindugudinden Renugadevi eller på pladsen foran, holder rådet traditionelt deres møder. Foto: Esther Fihl, 1981. Nationalmuseet
I fiskernes tempel for hindugudinden Renugadevi eller på pladsen foran, holder rådet traditionelt deres møder. Foto: Esther Fihl, 1981. Nationalmuseet

Somme tider vælger nogen dog at gå uden om kasterådet og direkte til politiet. Dette får de imidlertid ikke altid så meget ud af, da politiet ofte straks vil kontakte det lokale kasteråd og bede rådet om at tage sig af sagen. Vil folk efterfølgende ikke acceptere rådets dom, kan de og deres familie risikere at blive udstødt af landsbyen. Dette kan ske ved, at en budbringer går råbende rundt i landsbyen, eller står udenfor familiens hus, mens han offentliggør dommen til alle de forbipasserende. Ingen vil derefter tage kontakt til den udstødte familie, de er ikke længere velkomne til ceremonier, de må ikke fiske i havet og ingen vil købe deres fisk. Alt dette standser først, når familien efterkommer kasterådets krav.
 
Som sagt, støtter regeringen ikke officielt kasterådet, men efter tsunamien delte regeringen dog alligevel fiskernes nødhjælpspenge ud via kasterådet. Andre i fiskerlandsbyen har imidlertid fortalt os, at rådet snød sig til en større portion penge, end de der retmæssigt tilkom dem, men en flodfisker fortalte også, at uddelingen af penge foregik uden nogen diskriminering i forhold til kaster.
 
Fiskernes kasteråd er et magtfuldt organ i landsbyen, og der florerer mange historier om udstødelse, fysisk afstraffelse og sågar mord. Rådet hjælper imidlertid også fiskerne økonomisk i de perioder, hvor fiskeriet eller andet går skævt. Rådet er omgæret af mystik, respekt, frygt og traditioner. Meget bliver ikke sagt direkte, men interviewet gav os stof til eftertanke og noget at arbejde videre med.

Tekst: Studenterpraktikant Celia Ekelund Simonsen, 2007