Serampore Initiativet 2009-2020
Nationalmuseets store satsning i Serampore begyndte i 2009. Først registrerede vi de gamle indiske, danske og andre europæiske bygninger, der stammer fra Serampores tid som dansk styret handelsby med det danske navn Frederiksnagore (1755-1845). Det var et detektivarbejde at lokalisere bygningerne i byen og finde oplysningerne om dem i arkiverne i Danmark, Indien og andre steder. Derefter gik vi i gang med at restaurere tre større og fire mindre bygninger fra kolonitiden. Arbejdet blev ledet af indiske bevaringsarkitekter i dialog med projektets danske arkitektfaglige rådgiver Flemming Aalund. Det blev udført af indiske håndværkere med speciale i traditionelt bygningshåndsværk. Vi har også forsket i Serampores danske og indiske historie og fortalt om byen og dens mennesker i udstillinger, film og på skrift. Du kan finde link til rapporter, artikler, og andre ting her.
Indisk-dansk samarbejde
Vores arbejde i Serampore foregik i tæt samarbejde med projektets indiske partnere: Vestbengalens regering, Serampores borgere, restaureringseksperter, byplanlæggere, forskere og studerende. De lokale myndigheder stod for restaureringen af det tidligere danske guvernementshus og for forbedringer af gader og pladser omkring bygningerne, med rådgivning fra os.
Et bedre bymiljø
Den økonomiske udvikling går stærkt i Indien, og mange af Serampores historiske bygninger er blevet erstattet af 5-etagers betonbyggeri. Det er vigtigt at tænke bygningsbevaring sammen med byudviklingen og livet i byen. Ved at restaurere nogle af de vigtigste historiske bygninger og forbedre det oprindelige netværk af gader og pladser, er der blevet skabt et hyggeligt historisk bycentrum, der vidner om Serampores historie, og som samtidig fungerer som et rekreativt område med restauranter, teboder og grønne åndehuller for byens borgere og turister.
Serampore Initiativet er ledet af Nationalmuseets enhed Nyere Tid og Verdens Kulturer i partnerskab med Realdania, som har finansieret hovedparten af projektet.
Styregruppe
Nationalmuseet: Forsknings- og samlingsleder Christian Sune Pedersen (formand), Vicedirektør Jesper Stub Johnsen (2015-2018: Vicedirektør Camilla Mordhorst, 2009-2015: Vicedirektør Lene Floris), Arkitekt Niels Erik Jensen
Realdania: Projektleder, arkitekt Eske Møller
Danske projektdeltagere
Projektleder: Bente Wolff, Nationalmuseet
Arkitektfaglig rådgiver: Flemming Aalund, Tegnestuen Raadvad
Historiker: Simon Rastén
Antropolog: Kristina Djurhuus Christiansen
Indiske samarbejdspartnere
Government of West Bengal
Hooghly District and Serampore Subdivision
West Bengal Heritage Commission
West Bengal Tourism Development Corporation Ltd.
Serampore Municipality
Nationalmuseets partner: Indian National Trust for Art and Cultural Heritage (INTACH), Kolkata Chapter
Restaureringsarkitekt Manish Chakraborti, M/s Continuity
Restaureringsarkitekt Gopa Sen, The Designers
Byplanlægger: Arkitekt Ashish Acharjee
Landskabsarkitekter: Sujoy Das & Monika Sinha
Byregistrering: Indian Institute of Engineering Science and Technology, Shibpur (IIEST) Dept. of Architecture, Town and Regional Planning
CEPT University, Ahmedabad, Department of Architecture
Borgerundersøgelser: Partha Sarathi Banerjee, The Researcher
Danske samarbejdspartnere
Den Danske Ambassade, Delhi
Det Danske Kulturinstitut, Delhi
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)
Dansk finansiering
Realdania, Kulturministeriet, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Innovationsfonden
Supplerende projekter
Foreningen til Bevaring af Kulturminder i Serampore
Indisk finansiering og supplerende projekter
Government of West Bengal