Fængslet - Catcheriet

Danskerne i Serampore havde ansvar for lov og orden. Men selvom de formelt havde magten, ville de helst ikke blandes ind i indernes konflikter, når det kunne undgås. Der var et domhus og et fængsel, som blev kaldt catcheriet efter et lokalt ord for domhus – kachari. Først havde fængslet kun to rum. Det var overfyldt og meget ubehageligt at være i. Men i 1803 fik danskerne bygget et nyt stort fængsel, som var meget moderne efter tidens standard.

Hensyn til religioner

Danskerne beskrev det nye fængsel med stolthed. Cellerne var opdelt, så fangerne slap for at skulle bo med folk fra andre religiøse grupper, så hinduiske, muslimske og kristne indere ikke delte celler. For de lokale var det en urimelig ekstra straf at være tvunget til at bo med nogen som havde andre spiseregler, eller som blev anset for religiøst urene. På den måde indrettede danskerne sig efter lokale skikke, der var fremmede for deres egen tankegang. Der var også celler til Serampores europæiske kriminelle.

Stadig fængsel

Den britiske administration fortsatte med at bruge fængslet efter at danskerne forlod Serampore i 1845. Indien blev selvstændigt i 1947, og de indiske myndigheder overtog fængslet og de andre koloniale bygninger. Fængslet fungerer stadig som Serampore Subsidiary Correctional Home. Her afsoner mandlige og kvindelige indsatte deres straf, efter at de er blevet dømt i byens domhus. Porten og muren fra den originale bygning findes stadig. Inde bag muren har en moderne bygning overtaget meget af pladsen, men de gamle celler er stadig i brug.