Zambia, tonga-folket

Etnografisk Samling blev i marts udvidet med en lille gruppe kvindefigurer fra tonga-folket i Zambia, suppleret med en siddende og mere påklædt medsøster fra samburu i Kenya.

Figurerne er købt i slutningen af 1970’erne af forfatter Birgit Berggren (”Sejlbare floder”, ”The Father of Andromeda”). Birgit Berggren opholdt sig dengang i lange perioder i det sydlige Zambia og beretter, at hun købte de små kvindefigurer på et lille museum, som et missionærpar havde oprettet i landsbyen Sinazongwe.

Museet skulle bl.a. fortælle historien om følgerne af den oversvømmelse, der ramte tonga-folket, da man i 1950’erne byggede en dæmning (med kraftværk) over Zambezi-floden og dermed lod de vandmasser, der blev til den store Kariba-sø, strømme ud over deres marker. Folk blev tvangsevakueret, samfund brudt op og landbrug ødelagt. Omkring Sinazongwe lever tongaerne derfor nu af fiskeri og småbrug. I de nye, svære tider tjente nogle af kvinderne lidt ekstra ved at fremstille figurer og sælge dem til det lille museum.

Ingen af tonga-kvindernes små figurer har arme, men nogle af dem har både markerede frisurer, halssmykker og lændeklæder. Flere, der har set kvindefigurerne, siger, at de minder dem om nogle af de små figurer fra fortiden, der populært kaldes frugtbarheds-statuetter (selv om det har været diskuteret, om det nu var et udtryk, der passede på alle små kvindefigurer, idet nogle af dem har været enten for unge eller for gamle til at kunne komme i den kategori).

Under alle omstændigheder har arme åbenbart været mindre vigtige ved 1970’ernes Kariba-sø end bryster, lændeklæder, frisurer og halssmykker, som for tonga-skulptørerne må have været de mest oplagte udtryk for en kvinde.

Inge Damm, museumsinspektør