Absalons Borg og Københavns Slot
Ruinerne af Københavns to første kongeborge, Absalons Borg og Københavns Slot, dukkede op af mulden i forbindelse med opførelsen af det nuværende Christiansborg slot i begyndelsen af 1900-tallet. Begejstringen i befolkningen og blandt fagfolk var naturligvis stor, og det blev besluttet at overdække ruinerne, således at de kunne bevares tilgængelige for eftertiden. Det er derfor i dag muligt at bevæge sig på en rejse tilbage i Slotsholmens historie i kælderen under Christiansborg.
Slotsholmen
Slotsholmen i København har siden slutningen af 1100-tallet udgjort den fysiske ramme for magten i Danmark. I kælderen under det nuværende Christiansborg Slot ligger i dag ruinerne af Københavns første borge, Absalons borg og Københavns Slot. Ruinerne har været tilgængelige for besøgende siden 1924.
Absalons Borg
Københavns første borg blev grundlagt af Biskop Absalon i 1167. Byen Havn var på det tidspunkt ikke særlig vigtig i sig selv, men placeringen var af stor strategisk betydning. Absalon lod sin borg opføre på en lille strandholm ud for byen, hvorfra handlen i Østersøen kunne overvåges og byen beskyttes. Borgen var omgivet af en imponerende ringmur opført i hvide kridtstenskvadre. Indenfor ringmuren lå en forskelligartet bebyggelse - der har sandsynligvis været både beboelse, værksteder, økonomi afdeling og måske også en kirke. Absalons borg var jævnligt under angreb og blev erobret flere gange. I 1369 blev borgen indtaget af Valdemar Atterdags fjender fra Hanseforbundet og revet ned sten for sten.
Københavns Slot
København havde fortsat brug for beskyttelse, og umiddelbart efter 1369 blev Københavns Slot anlagt oven på resterne af Absalons borg. Pladsen blev hurtigt trang i det nye slot og i de efterfølgende år fandt omfattende udvidelser og ombygninger sted. Christian den 2. udvidede i 1513-1523, og i 1552-1558 iværksatte Christian den 3. en radikal ombygning. Slottet havde mistet sin forsvarsmæssige betydning, og fungerede udelukkende som bolig. Det gav nye muligheder for udvidelser. Voldgraven blev delvist tømt, og nye bygninger placeret på ydersiden af ringmuren.
Herved blev flere af slottets bygninger dobbelt så store. Christian den 4. ønskede også at sætte sit præg på Københavns Slot. Sideløbende med opførelsen af bla. Børsen tilføjede han i 1596 en etage på Blåtårn, hvorpå han lod placere et ur samt et prangende kobberspir. Men Københavns Slot levede ikke rigtigt op til kongernes forventninger. Frederik den. 3. iværksatte i 1700-1729 en drastisk ombygning. Med udgangspunkt i tidens arkitektoniske idealer forsøgte han at omdanne det snørklede, middelalderlige slot til et 5 etager højt, regulært, symmetrisk anlæg. Fundamenterne kunne ikke bære det nye store og tunge slot, og det stod hurtigt klart, at der var fare for, at det store slot ville kollapse. I 1731 valgte Christian den 6. at lade Københavns Slot rive ned.
Christiansborg Slot og ruinerne
Københavns Slot blev afløst af det første Christiansborg Slot, der blev bygget i 1731-45 og nedbrændte allerede i 1794. Herefter opførte man det andet Christiansborg, der stod færdigt i 1828 og nedbrændte i 1884. Efterfølgende gik der lidt mere end tyve år, før der igen blev bygget på Slotsholmen. I forbindelse med opførelsen af det nuværende Christiansborg i 1907, dukkede ruinerne af de to gamle borge op. Allerede i 1902 var man ved en mindre arkæologisk udgravning stødt på resterne af Blåtårn, fangetårnet på Københavns Slot. Da der nogle år senere blev gravet ud til etablering af fundament under det nye slot, blev ruinerne af en hvid kridtstensmur blotlagt. Kridtstensmuren passede ikke umiddelbart ind i grundplanen for Københavns Slot, og det stod hurtigt klart, at der var tale om resterne af Absalons Borg. Det blev efterfølgende besluttet at frilægge og overdække ruinerne af de to tidligere slotte, og siden 1924 har ruinerne været offentlige tilgængelige.