Kunstkammerets "inventarie" fra 1674
Vi kender Kunstkammerets indhold fra forskellige fortegnelser over samlingen - de såkaldte inventarier. København set fra sydøst. I sydfløjen på Københavns Slot indrettede Frederik 3 Kunstkammeret.
Det ældste bevarede inventarium stammer fra 1674, og er den eneste kendte fortegnelse over samlingen på Københavns Slot:
Det første Gemach - med naturalier
Det andet Gemach - med kunstgenstande og malerier
Gewehr Gemacket - med antikviteter og våben
Schilderi Gemacket - med malerier
Det Mathematische Kammer - med videnskabelige instrumenter og ure
Det Ost-Indiske Cammers - med etnografika
Medallie Cabinettet - med mønter og medaljer
Forstuen med etnografiske malerier
Model Kammeret
En systematisk samling
Inventariet er kortfattet, men viser klart, at samlingen har været opstillet efter en bestemt systematik. Dette fremgår også af navnene på de enkelte rum, der fortæller, hvilke kategorier af ting, der blev anbragt de forskellige steder.
1674-listen opregner tingene, rum for rum, væg for væg, skab for skab og hylde for hylde. Man kan ud fra denne danne sig et godt billede af, hvordan de mange ting har prydet vægge og lofter, og hvordan de har været opstillet i de forskellige skabe. Skabene har ligesom rummene været et led i systematiseringen af samlingen, da ting af samme art eller f.eks. samme materiale var anbragt i samme skab