Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Aftenfrakke i swaggerfacon, 1920'erne

Aftenfrakke i swaggerfacon, 1920'erne

Selskabskjolernes enkle snit i 1920'erne modsvares af mere overdådigt overtøj. Overtøjet var som regel længere end kjolerne og havde vide ærmer. Hvis ikke hele frakken var af pels, skulle manchetter og krave gerne være det, ligesom på denne aftenfrakke.

Dragtbeskrivelse

Frakke af guldmor med besætning af skind, muligvis sommerhermelin. Lige frakke i swaggerfacon uden lukning. Ærmerne tilsatte som raglanærmer, men vider sig ud ved tilsat ærme lidt under skuldrene. Bred, rund, let hvælvet krave af skind. Manchetter af samme skind. Frakken er gennemforet med bronzegylden silke.

Aftenfrakke, mus. nr. 183/1955
Guldmor. Gylden. Besætning, lysebrunt skind, muligvis sommerhermelin. Foer, bronzegylden silke.

Længde midt bag:  117 cm
Vidde forneden:  137 cm