Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Heksekongen, figur fra Tolkien udstillingen på Tøjhusmuseet.
Heksekongen, figur fra Tolkien udstillingen på Tøjhusmuseet. Foto: Stine Netman - Nationalmuseet

De levende døde

Ikke alle riger, der er gået under genopstår. I Tolkiens univers fortælles der om riget Angmar, hvis konge nu er ringåndernes leder (heksekongen), og om andre ældre riger, der er forsvundet. I filmen Kongen vender tilbage søger Aragorn hjælp hos en spøgelseshær. Hæren består af  fordømte, der brød en ed til kong Isildur.

Sådanne spøgelseshære findes også i det middelalderlige kildemateriale, hvor de griber afgørende ind i slag. Engelske krøniker fra 1100- og 1200-tallet fortæller om levende døde, der nærmest flytter ind eller erobrer forladte kirker og landsbyer. En fælles europæisk myte er historien om den vilde jagt, der i en normannisk version fra 1100-tallet (Orderic Vitalis) handler om en regulær spøgelseshær. I Danmark er historien knyttet til Valdemar Atterdag (1340-76) og hans vilde jagt omkring borgruinen Gurre, hvor kongen forbandet ridder med sit jagtselskab grundet en blasfemisk udtalelse.

Men spøgelseshære kunne også gribe positivt ind i slagene og afgøre dem til den ene sides fordel. Således fortæller korstogskrønikerne fra begyndelsen af 1100-tallet om, hvordan en hvid englehær kommer ud fra himlen og hjælper de kristne til sejr. Historier, der også blev fortalt i skyttegravene under 1. verdenskrig, hvor Tolkien også kæmpede. I sagamaterialet fortæller et skjaldekvad om, hvordan bølgerne foran Olaf Haraldsons skibe på vej til slaget ved Stiklestad lignede en hær af engle, der drønede afsted foran skibene.