Hvad er fastelavn?
Fastelavn stammer fra den katolske tid i Danmark. Inden påske skulle man faste i 40 dage, og fastelavnen var en fest, som blev holdt inden man gik ind til den strenge tid uden fx kød, fed mad og lækkerier.
Selvom fasten tabte meget af sin betydning efter reformationen i 1536, blev fastelavnsfesten ved med at eksistere.
Hvad betyder ordet "fastelavn"?
Fastelavn kommer fra tysk:"fastelabend", dvs. "faste-aften", dvs. aftenen før fasten trådte i kraft. Inden fasten gjaldt det om at smovse i nogle af de fede og lækre ting, som ikke ville komme på bordet i de næste 40 dage. Et andet dansk ord for festen var "faste-lag".
I praksis var det nu ikke kun aftenen inden fasten, at det gik løs. Der blev festet og spist i flere dage inden.
I sydeuropa hedder den lignende fest karneval. "Carne vale" betyder "farvel kød" på latin og "carne levare" at "fjerne køddet" på italiensk. Begge dele kan være en del af ophavet til ordet "karneval".