Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Hvad spiser man til fastelavn?

To fastelavnsboller med glasur og flødeskum
Før fasten satte ind gjaldt det om at smovse lidt i nogle af de lækkerier, som skulle lægges på hylden i de kommende uger. Vore dages fastelavnsboller stammer fra den tradition. (Foto: Tomasz Sienicki, BY-SA)

I fastetiden stod menuen på groft brød, fisk og lignende.

Før fastens start ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne smovse i lidt af dét, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.

Fastelavnsboller, strutter, firknopper og kringler

Vor tids fastelavnsboller kan være lavet af wienerbrødsdej og fyldt med fx flødeskum og creme, eller de kan være bagt af gærdej og indeholde fx vaniljecreme. I 1600-tallets Tyskland havde man "heisswecken" - en slags varme, runde boller - og fastelavnsbollerne stammer muligvis derfra. I hvert fald er den sønderjyske betegnelse "Hedvig" for fastelavnsbolle sandsynligvis udsprunget af den tyske betegnelse.

I 1700- og 1800-tallets Danmark kunne man købe hvedeboller, eller "hvedekager" hos bagere og kagekoner. Særligt fede og lækre blev de, hvis man blandede krummen op med smør, eller udblødte bollen i lun mælk.

Fastelavnsbagværket behøvede ikke at have form som boller. Man kunne forme såkaldte "firknopper" ved at sætte fire små boller sammen, eller lave "strutter", der nærmest var korsformede. Fastelavnskringler var en anden mulighed. De blev lavet af mel, vand, salt og kommen. Inden bagningen blev dejen kogt, og derfor kunne de færdig kringler holde sig meget længe.

Fed, hvid mad - og flæsk

Op til fasten gjaldt det om at spise fedt. lækket og få meget kød. Disse madtraditioner spejler sig i fastelavnsdagenes navne: Søndagen kaldtes "flæske-søndag" og nogle kilder hævder, at alle dagene lige op til fastelavn kaldtes for "flæskedagene". Spiste man ikke masser af flæsk i denne tid, risikerede man at få ondt i ryggen i det kommende år.

Tirsdagen blev "hvide tirsdag" eller "fede tirsdag". Hvidt stammer især fra de mælkespiser, som var populære op til fasten. Det kunne fx være bollemælk, varm mælk eller æggesøbe med hvedeboller til. Bollemælk er en gammel, dansk hvor mel- eller brødboller serveres i varm mælk, drysset med sukker og evt. kanel.