Velfærdssamfund (1915-2000)

Forventningerne til det 20. århundrede var store. Nye tanker og idéer kom til at ændre opfattelsen af menneskets eksistens. Der blev næret store forhåbninger til den teknologiske udvikling, som skabte nye og uanede muligheder. Elektriciteten blev bl.a. den energikilde, der skulle komme til at revolutionere både erhverv og dagligdag. I begyndelsen af 1900-tallet indvarslede de første spillefilm underholdningsindustriens og massemediernes tid. På arbejdspladserne fik arbejderne gradvist mere fritid og ferie. I efterkrigstiden kom kvinderne i stigende antal ud på arbejdsmarkedet. Den ekstra indtægt i familien kunne bruges på nogle af de mange nye forbrugsgoder som eksempelvis fjernsyn.

Ved systemskiftet i 1901 indførtes parlamentarismen, dvs. at regeringen skulle repræsentere Folketingets flertal. Antallet af politiske partier øgedes, og staten opbyggede et socialt system, der tog sig af de svage grupper. Med den store nye arbejderklasse var Danmark blevet et klassesamfund, og de politiske partier blev klassernes talerør.

I 1924 overtog Socialdemokratiet for første gang regeringsmagten. Med i regeringen var undervisningsminister Nina Bang - verdens første kvindelige minister. Sammen med de radikale indførte Socialdemokratiet en lang række velfærdsreformer i 1930erne. Også i store dele af 1950erne og 1960erne stod Socialdemokratiet som regeringsparti i spidsen for en række reformer, som skulle give velfærdsgoder til hele befolkningen. F.eks. indførte man i 1956 folkepension for alle.

I år 2000 blev det forventet, at både mænd og kvinder var erhvervsaktive. Allerede i 1990’erne steg børnefamiliernes samlede arbejdstid uden for hjemmet. I år 2000 var kvinderne i vidt omfang blevet aflastet med hensyn til pasning af børn, syge og gamle - det var blevet en samfundsopgave. Serviceerhvervene var blevet den sektor, der beskæftigede flest.

Hvor er det fra?

På Nationalmuseets samlinger online, kan du hjælpe med at stedfæste billeder fra velfærdssamfundet (1915-2000).