Tro, magi, død og ritual
Vikingerne kendte ikke til religion, i det mindste ikke i vores forstand. Og de havde ikke en bog med regler. Samfundet hvilede ikke på det nedskrevne, men hvad der var blevet fortalt gennem generationer.
Vikingerne havde flere guder, men guderne var nok ikke det fundamentale i vikingernes forestillingsverden. Ritualer, handlinger og levemåde var essentielle, og det gamle nordiske begreb, der nok ligger nærmest vores opfattelse af religion, er forn siðr — de gamle skikke.
Vikingerne blev kristne sent
Nordboernes tro var den sidste rest af en fælles-germansk religion, der i forskellige former havde været gældende i store dele af Europa. Sammen med samerne i nord og de slaviske kulturer omkring Østersøen var vikingerne de sidste nordeuropæere, der endnu ikke havde antaget kristendommen.
Da Harald Blåtand i 960´rne på sin store Jelling-sten pralede med, at han gjorde danerne kristne, var kristendommen langtfra ukendt i Norden.
Kristendom var udbredt før Harald Blåtand
Igennem århundreder havde Skandinaverne rejst ud, lang tid før vikingetiden, og fremmede havde besøgt Skandinavien. Krig, folkevandringer og, først og fremmest, handel havde bragt mennesker sammen.
Allerede i 800-årene var dele af befolkningen kristnet, ligesom de første kirker også dukkede op på dette tidspunkt. Det var nok konger og stormænd, der opførte de første huse til ære for den nye gud.
Læs om da kristendommen kom til Danmark.
