Massegrave fra vikingetiden
En af de bedste kilder til forståelsen af fortidens mennesker er deres grave. Her kan vi lære om beklædning, tro, helbred og status. Er skeletterne velbevarede, kan vi også sige noget om dødsårsagen. Det gælder bl.a. en gravtype fra vikingetiden, nemlig massegravene.
På sporet af et slag
Ved ringborgen Trelleborg på Sjælland er der på gravpladsen fundet tre massegrave. Trelleborg var en militær kaserne, der blev opført i 980/81 e.Kr. Borgens tre massegrave indeholdt i alt 20 mænd. De døde var mellem 20 og 35 år gamle – i deres bedste alder i forhold til krigstjeneste.
De døde havde fået adskillige skader, der tydede på et voldsomt endeligt. En af dem havde fået hugget et ben af. Mængden og typen af skader på de døde peger kraftigt i retning af deltagelse i krigshandlinger.
Læs om vikingernes kampteknik.
Dette underbygges af fund fra selve borgen. Der er fundet pilespidser skudt ind i volden, og det tyder på, at Trelleborg er blevet angrebet. Nye analyser af skeletmaterialet sandsynliggør derudover, at nogle af de døde fra massegraven stammer fra Norge eller det slaviske område. I dette tilfælde kan en forklaring på hændelsesforløbet bag massegravene være:
Kong Harald Blåtand lader de store ringborge opføre, og udenlandske lejesoldater indgår i bemandingen. Trelleborg bliver angrebet, og angriberne sender pile af sted mod forsvarerne på brystværnet, inden voldene angribes. Efterfølgende kommer det til kamp, og skaderne på de døde vidner om voldsomme nærkampe med blankvåben. Til sidst begraves de døde.
Henrettede vikinger i England
En anden massegrav fra perioden kendes fra det sydlige England ved byen Weymouth. I forbindelse med etableringen af et vejforløb fandt arkæologer i 2009 en massegrav med 51 halshuggede mænd.
De mange hovedløse lig blev ved hjælp af analyser af strontium i knoglerne bestemt til at være fra Skandinavien. Da en C14 datering ydermere placerede dem i vikingetiden, faldt brikkerne på plads. Her er efter alt at dømme tale om nedslagtede eller henrettede vikinger.
Vikingerne plyndrede kirker og klostre.
Mange af skeletterne havde dybe hak i hals, kæber og kranium, der fortalte om en voldelig død. Derudover havde ingen af mændene spor af tøj i form af dragtnåle, bæltespænder o.lign. på sig, hvilket enten betyder, at de blev slået ihjel nøgne, eller at man afklædte dem efter døden.
Vikingerne havde vinterlejre i England
Den Angelsaksiske Krønike beretter om Den Store Hedenske Hær og om bl.a. deres vinterlejre i England. I 1970’erne fandt man for første gang arkæologiske spor efter en af disse vinterlejre, nemlig i Repton Derbyshire, England.
Fundene var overbevisende og møntdateringen 873-874 stemte overens med de årstal, hvor vinterlejren var beskrevet i Den Angelsaksiske Krønike.
De arkæologiske fund omfattede bl.a. en stor massegrav med ca. 250 døde. Undersøgelser viste en klar overvægt af mænd blandt de døde, de fleste mellem 15 og 45 år, af blandet herkomst og kun få fra lokalbefolkningen.
Naturvidenskabelige dateringer har siden bekræftet dateringerne, og at de døde sandsynligvis havde været krigere, der var med i Den Store Hedenske Hær .
Læs om vikingernes forskellige togter.