Våbenofret fra Vimose
I Vimosen på Fyn er der fundet ofrede våben i stort antal. Der er også mange andre ofringer i mosen bestående af mennesker, dyr, smykker, vogne og madvarer fra flere oldtidsperioder. Interessen samler sig dog især om flere tusinde våben og andet hærudstyr fra jernalderen. Det er ofret i Vimose ved mindst otte forskellige lejligheder i tiden fra Kristi fødsel til det 7. årh. e.Kr. Hovedparten af våbenudstyret er dog fra det 2.-3. år. e.Kr., og det fandtes ved tørvegravning og arkæologiske udgravninger i 1850-60’erne. Desværre er mange fund forsvundet i forbindelse med tidligere tørvegravninger, og i dag ved vi ikke, hvor mange genstande, man i oldtiden ofrede i Vimosen.