Vognene fra Dejbjerg
Kort før Kr. f. blev to vogne ofret i en vestjysk mose ved Dejbjerg. De blev skilt ad og lagt ned i en tørvegrav indhegnet med grene og fletværkshegn. Vognene fra Dejbjerg var sandsynligvis en stormands pragtkøretøjer. Jernet i vognkasserne er smedet af centraleuropæisk bjergmalm, og vognene er sandsynligvis fremstillet i Centraleuropa af keltiske håndværkere. Hjulene er dog blevet repareret i Danmark – et af fælgbåndene er smedet af dansk myremalm.
![Vognene fra Dejbjerg](/typo3temp/assets/images/csm_RF_rum16_L_005178ny_03_0d8753a343_bedbf01c32.png)
![Dejbjerg ligger i Vestjylland. Vognene fra Dejbjerg](/typo3temp/assets/images/csm_Dejbjerg_03_ab5a003150_cddfed166a.png)
![Vognens sider har små mandsansigter med bølget hår og overskæg. Vognene fra Dejbjerg](/typo3temp/assets/images/csm_Dejbjerg-ansigt_03_ffe60f8582_6391ba81ae.png)