Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Dagligdag i den germanske hær
Høvl med runer fra Vimose.

Dagligdag i den germanske hær

En hær består både af soldater og forsyningstropper. Forsyningstropperne sørger for det praktiske, som er nødvendigt for at holde en hær i gang. Soldaterne har brug for mad og drikke, de skal have et telt at sove i, og deres udstyr skal vedligeholdes og repareres. Hvis soldaterne bliver sårede i kamp, skal læger og kirurger være klar til at behandle deres sår. Alt i alt skal man regne med, at i jernalderens hære var der for hver soldat mindst en person i forsyningstropperne.

I Vimose er der fundet over 100 stykker værktøj. Der er mange økser af forskellig form og anvendelse. Der fulgte også smede med hæren, og deres hamre, tænger og ambolte er fundet i Vimose. Hvæssesten blev brugt til at slibe knive og økser, og syle til at lave huller i læder og træ.  Der er også fundet to høvle af træ i Vimose. De blev brugt til at lave skafter til lanser og pile.

Dagligdag i den germanske hær
Vimose værktøj.
Dagligdag i den germanske hær
Hvæssesten fra Vimose.
Dagligdag i den germanske hær
Saks fra Vimose.
Dagligdag i den germanske hær
Syl fra Vimose.
Dagligdag i den germanske hær
De mange forskellige redskaber fra våbenofrene i Vimose afslører, at jernalderens hære også omfattede smede, tømre og mange andre håndværkere og specialister.