Jernalderens hære og soldater

Våbenofferfundene giver en sjælden mulighed for at kigge jernalderens soldater og hærledere over skulderen. Hvor våben i datidens grave i bedste fald fortæller om den enkelte soldats udstyr, så kan offerfund som Vimose løfte sløret for hele hærens struktur og organisation.

Ofrene i Vimose viser, at hærene herhjemme i de to første århundreder e.Kr. bestod af mindre enheder fra forskellige områder i Sydskandinavien, Nordtyskland og Polen. De er måske udtryk for skiftende alliancer mellem stormænd og fyrster med egne hærstyrker. I nogle tilfælde har man også været nødt til at købe sig til professionelle soldater. Det vigtigste våben var lansen, som var et nærkampsvåben. Sværdet var derimod ikke nær så almindeligt, og sandsynligvis bar kun officererne et sværd.

I det 3. og 4. årh. blev våbnene mere standardiserede. Lanser, spyd og skjolde blev så ensartede, at der synes at have været en overordnet styring af våbenproduktionen. I 3. årh. e.Kr. dukker også bueskytter op, og sammen med de menige soldater tilhørte de hærens fodfolk. Officererne var som regel beredne og havde finere våben- og hesteudstyr med bronzebeslag. Hærledernes fornemme sværdskeder, bælter og skjolde var derimod dekoreret med fine sølv- og guldblikbeslag.