Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Ringbrynjen fra Vimose

Ringbrynjen fra Vimose er den ældste, fuldstændig bevarede ringbrynje fra Nordeuropa. Den er lavet af små jernringe, der griber ind i hinanden omtrent som en strikket trøje. Den består af over 20.000 ringe og vejer ca. 10 kg. De halvlange ærmer og de fire beslag omkring halsen på Vimose-brynjen minder mest om romerske ringbrynjer fra 3. årh. e.Kr., som især blev brugt af de germanske lejetropper (auxiliarerne), der var en fast del af den romerske hær. De ses afbildet på gravsten og f.eks. Trajan-søjlen i Rom. I de sydskandinaviske hære var det nok kun lederne, som bar de dyre og prestigefyldte ringbrynjer.

Ringbrynjen fra Vimose
Ringbrynje fra Vimose.
Ringbrynjen fra Vimose
Dette fragment af ringbrynje fra Vimose er forsynet med et beslag. Det stammer antageligt fra et bælte.