Middelalder (1000-1536)

I Danmark bruges betegnelsen middelalder om perioden fra o. 1000, da Danmark var blevet et kristent kongerige, og indtil 1536, da en luthersk reformation gjorde op med den pavestyrede romersk-katolske kirke.
Middelalderkirken spillede en stor rolle på mange niveauer i samfundet, og denne betydning afspejles da også i udstillingen på Nationalmuseet, som rummer mange pragtfulde, sære og fascinerende genstande fra Kirkens verden.

Tro og folketro

Hvad tror man på i Middelalderen? Middelalderkirken lærer folk, at Gud er det faste holdepunkt i en usikker tilværelse. Ingen kan undgå synd, men Gud vil tilgive, den der angrer og gør bod for sine synder.

Klosterliv

Ordene ‘bed og arbejd' sammenfatter livet for munke og nonner på de mange klostre, der bliver bygget i Middelalderen. Bønnen er vigtigst. Dag og nat sørger munke og nonner gennem bøn og arbejde for alle menneskers frelse. 

Fest og fornøjelser

Det legende menneske! Spil, leg, musik og dans er populære fornøjelser i middelalderen. Alle - høj og lav, voksne og børn - leger: på markeder, i julestue, til fastelavn, ved barnedåb og bryllupper. 

Internationale forbindelser

Middelalderen er en international tid. På tværs af landegrænser bliver der handlet med varer fra hele verden. Adelens unge mænd bliver uddannet på Europas universiteter. Kirker og klostre har tæt forbindelse med hinanden.

Tøj og mode

Middelalderens tøjstil følger den skiftende europæiske mode, både i snit og farver. Det grove hverdagstøj bliver lavet hjemme, mens finere klæde af uld, bomuld og silke bliver købt. Der er stor forskel på rig og fattig. 

Fra runer til latin

I begyndelsen af middelalderen er det udelukkende kirken, der anvender skriftsprog. Men efterhånden bliver flere og flere områder af samfundet baseret på skrift. 

Middelalderens kirker

I det danske landskab er der endnu næsten 2000 kirker, der er bygget i middelalderen. De vidner om kirkens store rolle i det middelalderlige samfund. Præsterne er det yderste led i en international kirkeorganisation, med paven som overhoved. 

Nye opfindelser

I løbet af 1000-1200 årene bliver der forbedret og opfundet mange redskaber, der forandrer hverdagen. Bonden får fx en hjulplov, der afløser den gamle plovtype. Den nye hjulplov kan pløje mere på kortere tid.

Kirken og adelens magt

Først i middelalderen (1000-1100 årene) bliver Danmark samlet til ét kongerige. Kongen udøver sin magt sammen med adelen og Kirken. Med paven i spidsen er kirken en slags stat-i-staten ledet af biskopper.

Byer fra middelalderen

Danmark er et landbrugssamfund. Kun få procent af befolkningen bor i de byer, der vokser frem i perioden. I byen lever byens borgere af handel og håndværk. De bliver beskyttet af kongen og nyder godt af de privilegier, han giver.

Billedsprog

Middelalderens mennesker elsker billeder, men sjældent blot for deres egen skyld. Billederne har deres eget sprog - allegorier - der afslører sammenhænge og udtrykker sandheder, der ligger skjult for det almindelige blik. 

Medicin og lægekunst

Behandling af syge mennesker i middelalderen er inspireret af de gamle grækeres lægekunst. I Danmark og Europa er der snarere tale om en behandlingsfilosofi fremfor en videnskab.

Kunst i middelalderen var brugskunst

Middelalderens kunst var brugskunst. I et samfund, hvor få kunne læse, var brugen af billeder og symboler af største betydning for at synliggøre sammenhænge i samfundet og den enkeltes plads deri.
Kirken var den institution, der mest gennemgribende tog kunsten i sin tjeneste. Men også kongemagten, stormænd og efterhånden også byernes borgere - købmænd - og håndværkere havde brug for kunstværker til at signalere magt, betydning eller social status.

Adel

Middelalderens Danmark var et landbrugsland præget af store godsejerslægter. Det var disse godsejere, der i løbet af middelalderen blev kaldt herremænd, dvs. at de gjorde krigstjeneste for kongen og til gengæld kunne råde over deres godser uden skattebetaling til kongen. Våben og krigsudstyr er en uundgåelig del af en udstilling om middelalderen.

Byer og handel

Men middelalderen var også byernes tid i Danmark. Det er i denne periode, at næsten alle de byer opstod, som eksisterer i dagens Danmark. De var centre for håndværk og for handel, og arkæologiske fund vidner om vidtstrakte handelsforbindelser, om smukt håndværk og om byernes brogede sociale liv.

Nordboerne i Grønland

De første bosættere slog sig ned på den store ø o. 980, og der boede nordboere i Grønland i næsten 500 år. De opretholdt så vidt muligt deres vesteuropæiske kultur, bl.a. i klædedragten, som kendes fra velbevarede tekstilfund. Årsagerne til bosættelsernes ophør i 1400-årene er ukendte, men klimaforværring og svigtende skibsforbindelser til Europa er medvirkende.