Vikingernes navne Hvad hed vikingerne? I vikingetiden fik mange drenge navn efter guden Thor med navne som Toke og Thorsten. Dyrenavne var også populære. Det var ikke ualmindeligt at møde vikinger [...] eller som Ulfhild, der er sammensat af ordene “ulv” og “kamp”. Vikingernes guder . Mange af vikingetidens navne er stadig i brug i dag. Mon ikke du kender én, som hedder Rune eller Erik, eller hvad med Sigrid og Tove? Nederst kan du se flere af de navne, som vikingerne brugte, og hvad de betød. Måske gemmer der sig en viking i dit navn? Vikingernes personnavne og tilnavne Vikingernes navne kender vi fra runeindskrifter
Hvordan boede vikingerne? Vikingerne boede i langhuse som dette, der har samme form som et skib vendt på hovedet. Dette er en rekonstruktion. Foto: Anne Pedersen Vikingernes huse kendes fra stort set alle egne af Danmark. Kun få af vikingerne boede i byerne. De fleste var bønder og boede i mindre landsbyer, der bestod af 6-7 gårde. For dem var gården, husdyr og landbrug det daglige omdrejningspunkt. Dengang som i dag startede dagen i byen som på landet, når hanen galede ved daggry. Gården var det typiske vikingehjem De fleste vikinger boede på en gård, der ofte var afgrænset af et hegn. Gården
Vikingernes tøj og smykker Der er kun få fund af tøj fra vikingetiden. Det er bittesmå stofstykker bevaret ved tilfældighedernes spil. Vores viden om vikingernes tøj suppleres af få skriftlige kilder samt afbildninger af tøj på små figurer og vægtæpper. Ligesom mænd og kvinder i dag, klædte vikingerne sig også efter køn, alder og økonomi. Mændene foretrak bukser og kofte, mens kvinderne iklædte sig selekjole og særk, en løsthængende underbeklædning af silke eller hør-lærred. Den almindelige vikings tøj var lavet af lokale materialer såsom uld og hør, som blev vævet i hjemmene. Derimod viser fund
Vikingernes helbred Hånd fra en vikingemand, cirka 55 år gammel. Sygdomme i vikingetiden Skeletter viser, at slidgigt i ryg, hænder og knæ plagede den almindelige vikingebonde. Mange vikinger gik også rundt med tandproblemer. Mere end en fjerdedel af befolkningen havde nemlig huller i tænderne (karies) eller tandtab. Fund af kranier viser, at langt de fleste vikinger manglede flere tænder. I flere tilfælde var der kun et par enkelte tilbage, da døden indtraf. Der fandtes uden tvivl mange andre sygdomme, som også fik bugt med vikingerne. De kan bare ikke ses på knoglerne. Mulige kandidater
Vikingerne brugte også Dannevirke som forsvarsværk De vigtigste voldfaser, som de har taget sig ud ved anlæggelsen. Foto: S. Bollmann Dannevirke er det vel nok bedst kendte forhistoriske forsvarsværk [...] Efterhånden som århundrederne gik, har fjenderne skiftet, men Dannevirke vedblev at være landets befæstede sydgrænse. Læs om vikingernes kampteknik. Det tidligste Dannevirke er fra slutningen af 600-tallet [...] om vikingernes trelleborge. Første tegn på et samlet Danmark Et af de mere velbevarede voldstykker med grav. Foto: Jacob Nyborg Andreassen Der har været brug for en overordnet styring og koordinering af et enormt
Ofrede vikingerne mennesker? Dette udsnit fra en billedsten tolkes som et blót til Odin. I midten ser en person ud til at blive ofret på et alter. Ovenover svæver en stor rovfugl, muligvis [...] af de udgravede anlæg ved Trelleborg med markering af brønde i forhold til vikingeborgen. I disse brønde er der fundet menneske- og dyreskeletter, som menes at være ofret af vikingerne. Fra vikingetiden har vi flere gruopvækkende beretninger om menneskeofringer. Den tyske biskop Thietmar af Merseburg fortæller, hvordan vikingerne hvert niende år mødtes i Lejre på Sjælland i januar måned “…og ofrer
Vikingernes "graffiti" Runer med nordiske navne i Hagia Sofia-kirken fra vikingetiden. De spor, som vikingerne har efterladt sig, består ikke af nuancerede skriftlige kilder, der kan forklare, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Vikingerne selv efterlod sig kortfattede tekster skrevet med runer. Deraf er der nogle, som belyser vikingernes færden ud i verden. Hvordan kom vikingerne rundt i verden? Et af de mest kendte eksempler ses i moskeen Hagia Sofia i det nuværende Istanbul, Tyrkiet. Her har to vikinger været på besøg og indridset deres navne med runer inde i bygningen, som dengang var en kirke. De hed
Vikingernes sølvskatte I vikingetiden var der livlig kontakt mellem Danmark og omverdenen. Talrige rejsende kom hertil for at handle og måske bosætte sig, missionere eller hverve tropper [...] og passede gården. Vikingernes import fra udlandet. Et af de steder, hvor vi kan aflæse vikingernes udenlandske aktiviteter, er blandt sølvskattene. Mange af disse skatte indeholder genstande, der stammer fra fjerne egne. Skattene indeholder ofte en blanding af sølvsmykker, mønter og sølvbarrer. Hvad tog vikingerne med sig hjem fra togt? Klippede sølvmønter over Sølvet var vikingetidens egentlige valuta; formen
Vikingernes netværk De arkæologiske vikingefund fra Tissø viser, at stormanden og hans følge indgik i et socialt og politisk netværk, som rakte langt ud i Europa. Mønter, smykker og våben vidner [...] på bopladsen, højst sandsynligt som plyndringsgods eller som ”souvenir” fra en vikings udenlandsrejse. Et lille byzantinsk blysegl fra det 9. årh., som blev fundet på markedspladsen, tilhørte oprindeligt embedsmanden Patrikios Theodosios. Når vikingerne drog på togt. Skriftlige kilder fortæller, at han var leder af det byzantinske rustkammer og militære hvervekontor, og at han i 840'erne var udsendt til Venedig
Vikingernes guder Vikingernes guder Hvad troede vikingerne på? Hvilke historier fortalte de i de lange vinteraftener rundt om bålet? Med udgangspunkt i den levende fortælletradition, bydes I velkommen i vikingernes gudeverden. Børnene bliver bænket ved bålet i vikingehuset og gennem levende dialog introduceret til de mest kendt guder fra den nordiske mytologi. Forløbet afsluttes med vikingelege. Målgruppe: Børnehave - 2. kl Varighed:1½ time Pris: 900 kr. Bestilling af arrangement Book dit forløb her Der vil blive tilsendt en bekræftelse ved e-bestilling. Denne bekræftelse er garanti for modtagelse