I fodsporene på en viking Oplev på din egen krop at gå i vikingens fodspor. Undervisningsforløbet foregår indendørs i vores udstilling, hvor vi med udgangspunkt i fortællingen om Harald Blåtand tilstedeværelse i Jelling vil give jer et mere nuanceret billeder af vikingetidens samfund. I får indblik i vikingetidens lagdelte samfundsstruktur samt indblik i, hvilken funktion tro og trosskiftet kunne have for vikingerne. Varighed 60 minutter, deltagere: op til 25, pris kr. 1.320 kr. på hverdage, i weekender og på helligdage er prisen kr. 1.540.
Fashioning the Viking Age Research in textiles and textile production Welcome to the project site of Fashioning the Viking Age at the National Museum of Denmark. Here you can read all about the ongoing and upcoming research in Viking Age textiles and textile production at the National Museum of Denmark. You can also follow the different projects on Instagram: @fashioningthevikingage Velklædt i Vikingetiden / Fashioning the Viking Age started as a collaboration between Ulla Mannering and Charlotte Rimstad at the National Museum Denmark; Ida Demant from Land of Legends in Lejre and Eva Andersson Strand
En dag som viking En dag som viking En dag som viking En dag som viking Heldagsoplevelse med levendegørelse af vikingetiden i autentiske rammer. En dag som viking udbydes i tre temaer: Vilde vikinger, Vikingeliv og Vikingernes værksted. Rundvisning, vikingetøj og varm middagsmad er faste aktiviteter i alle programmer. Vilde vikinger: Dagen er præget af et højt aktivitetsniveau, hvor eleverne prøver kræfter med styrkeprøver og kampteknikker. Hvordan var krigernes liv? Gik vikingerne på jagt? Eleverne trænes i borgens krigerliv, hvor våben demonstreres og sættes i relation til vikingernes liv.
Vikingerne spiste brød og grød Grød med løg og flæsk Rugbrødet ses af mange som noget særligt dansk. Men hvordan var smagen af det daglige brød i vikingetiden? Vikingernes vigtigste kornsorter [...] var dengang en mere sjælden sort og blev anvendt som luksusprodukt forbeholdt de rige. Vi har fundet mest hvede på udgravningerne af rigmandsgårde som f.eks. kongsgården ved Tissø . Vikingernes mad . I “Rigs [...] over bålet. Læs om vikingernes helbred og levealder. Vikingerne havde flere muligheder, når de skulle lave grød, der kunne være lavet af byg og havre. I grøden blandede vikingerne måske bær og æbler for at give
Vikingernes vølver Vølverne er i asatroen både en kvindelig kultleder og en tilbagevendende mytologisk figur. De besad så stærke kræfter, at selv gudernes konge, Odin , kunne have brug for deres hjælp og råd. Vølvens spådom om verdens undergang Nutidig fortolkning af en vølve. Tegning: Postverk Foeroya The Prophet. I ”Vølvens Spådom” – et gudedigt fra den Ældre Edda – opsøger en gammel mand [...] Vølven sidder med sin stav på et særligt højsæde –sejdhjællen. Hun er ofte omgivet af et følge af unge piger, der synger ånderne frem. Læs om vikingernes gamle tro. Sangen ændrer vølvens bevidsthed
Ofrede vikingerne mennesker? Dette udsnit fra en billedsten tolkes som et blót til Odin. I midten ser en person ud til at blive ofret på et alter. Ovenover svæver en stor rovfugl, muligvis [...] af de udgravede anlæg ved Trelleborg med markering af brønde i forhold til vikingeborgen. I disse brønde er der fundet menneske- og dyreskeletter, som menes at være ofret af vikingerne. Fra vikingetiden har vi flere gruopvækkende beretninger om menneskeofringer. Den tyske biskop Thietmar af Merseburg fortæller, hvordan vikingerne hvert niende år mødtes i Lejre på Sjælland i januar måned “…og ofrer
Vikingernes guder i den gamle tro - nordisk mytologi Dragtnåle, der måske forestiller krigsguden Odin med sine to ravne. Odin fik sin information fra sine to ravne Hugin og Munin. De fløj hver dag ud i verden og observerede, hvad der skete. Derfor vidste Odin besked om alt. Vikingerne havde mange guder. Hver gud havde forskellige egenskaber, svagheder og attributter. Guderne havde mange menneskelige [...] gennem en kristen si. Læs om vikingernes overgang til kristendommen . Gudernes verden lignede vikingernes Gudernes hjem var Asgård. På mange måder var Asgård en parallel-verden til Midgård,
Vikingernes gamle tro Smykke, der forestiller en valkyrie - kvindeskikkelser, som Odin sendte til slagmarken for at udvælge de krigere, der skulle dø. Fundet i Tissø. Vikingernes tro og forestillingsverden var tæt knyttet til naturen. Mange lunde, vandløb, søer, træer og sten blev anset for hellige, og naturen rummede magter og ånder, med hvem vikingerne søgte at komme overens med. Verden var befolket [...] dem til Valhal. Tegning: Peter Nicolai Arbo. Vores viden om vikingernes tidlige tro – den før-kristne tro – er et kludetæppe af oplysninger fra mange steder, tider og ofte fra mennesker med en helt anden baggrund.
Hvordan boede vikingerne? Vikingerne boede i langhuse som dette, der har samme form som et skib vendt på hovedet. Dette er en rekonstruktion. Foto: Anne Pedersen Vikingernes huse kendes fra stort set alle egne af Danmark. Kun få af vikingerne boede i byerne. De fleste var bønder og boede i mindre landsbyer, der bestod af 6-7 gårde. For dem var gården, husdyr og landbrug det daglige omdrejningspunkt. Dengang som i dag startede dagen i byen som på landet, når hanen galede ved daggry. Gården var det typiske vikingehjem De fleste vikinger boede på en gård, der ofte var afgrænset af et hegn. Gården
Vikingernes tøj og smykker Der er kun få fund af tøj fra vikingetiden. Det er bittesmå stofstykker bevaret ved tilfældighedernes spil. Vores viden om vikingernes tøj suppleres af få skriftlige kilder samt afbildninger af tøj på små figurer og vægtæpper. Ligesom mænd og kvinder i dag, klædte vikingerne sig også efter køn, alder og økonomi. Mændene foretrak bukser og kofte, mens kvinderne iklædte sig selekjole og særk, en løsthængende underbeklædning af silke eller hør-lærred. Den almindelige vikings tøj var lavet af lokale materialer såsom uld og hør, som blev vævet i hjemmene. Derimod viser fund