Kongens gæstebud Kongens gæstebud Kongens gæstebud Tilbered et vikinge-festmåltid Vikingekongers festmåltider var både smukke, velsmagende og fulde af sunde friske råvarer. Vær med til at tilberede festmiddagen med vikingetidens råvarer og spis som en konge. Kunne I tænke jer at opleve et festmåltid, der er en vikingekonge værdig? Tilbered i fællesskab og under kyndig vejledning en vikingemiddag, [...] indblik i vikingernes dagligdag. Der dækkes op ved langborde i vikingehus eller Trelleborgs rekonstruerede langhus. Ved fuld tilberedning af middagen max 12 prs. Ved flere deltagere laver vi en del
Kongens gæstebud Kongens gæstebud Kongens gæstebud Tilbered et vikinge-festmåltid Vikingekongers festmåltider var både smukke, velsmagende og fulde af sunde friske råvarer. Vær med til at tilberede festmiddagen med vikingetidens råvarer og spis som en konge. Kunne I tænke jer at opleve et festmåltid, der er en vikingekonge værdig? Tilbered i fællesskab og under kyndig vejledning en vikingemiddag, [...] indblik i vikingernes dagligdag. Der dækkes op ved langborde i vikingehus eller Trelleborgs rekonstruerede langhus. Ved fuld tilberedning af middagen max 12 prs. Ved flere deltagere laver vi en del
Vikingernes hjelme Mange har et billede af vikingerne som store krigere med hornede hjelme. Mange moderne afbildninger af vikinger bærer netop dette særtræk. Fra vikingetiden har vi dog kun en enkelt næsten hel hjelm bevaret, og den er ganske uden horn. Den er fundet i en norsk krigergrav ved Gjermundbu nord for Oslo sammen med bl.a. en af de eneste komplette ringbrynjer fra perioden. Vikingernes [...] at der ikke har været tradition for at lægge dem i gravene. Hjelme har heller ikke været ofret sådan som spyd og sværd, så heller ikke her støder man på dem. Det er også en mulighed, at forholdsvis få vikinger bar hjelm,
Vikingernes kampteknik Moderne vikinger i kamp. Foto: Jacob Nyborg Andreassen Vikingernes hære brugte langbuer og spyd Moderne vikinger i kamp. Arkæologiske fund af vikingernes våben kan fortælle om krigerens udstyr. Det er dog mere kompliceret at genskabe vikingernes kampteknikker og kortlægge vikingehærenes organisation, taktik og strategi, da der ikke er samtidige kilder med sådanne beskrivelser. Der findes dog afbildninger og korte optegnelse i senere skriftlige kilder. I nogle samtidige europæiske kilder beskrives vikingernes mange plyndringer. Kun sjældent er der nævnt noget om selve kampformen. Ved
Vikingernes skjolde var tynde men effektive Trelleborg-skjoldet der blev fundet i 2008. Foto: Moesgaard Museum. Vikingernes skjoldtype kan spores tilbage til jernalderen. Der er tale om tynde, [...] Læs om vikingernes kammergrave. I kamp har skjoldet skullet beskytte krigeren. Nye undersøgelser viser, at de lette og manøvredygtige skjolde formentlig også har været brugt til at slå og angribe med. [...] fra Gokstadskibet er relativt tynde og minder meget om Trelleborg-skjoldet. Vikingernes massegrave. Nyeste forskning Skjoldene fra Trelleborg og Gokstad blev fundet som træskjolde uden beklædning af skind.
Vikingernes økser Moderne viking arbejder med kopi af vikingetidsøkse. Foto: Alan Mark I vikingetiden, hvor meget blev bygget af træ, var økserne det mest brugte stykke værktøj. Når der skulle bygges [...] om der var tale om en våben-økse eller en værktøjs-økse. Måske brugte vikingerne bare deres almindelige arbejdsøkser som våben? Dét tog vikingerne med hjem fra togt . Daneøksen - en let økse til kamp Tohåndsøkse [...] “den danske økse”, eller “daneøksen”, hvilket vidner om, at våbnet har været populært blandt danske vikinger. Daneøksen er bl.a. fundet på vikingeborgen Trelleborg. Vikingernes farefulde færd
Vikingernes sværd var et prestigevåben Eksempel på mønstersmedet sværd fundet på Holbækegnen, Sjælland. Sværdet er det drabelige omdrejningspunkt i historien om Uffe hin Spage; en af de mest berømte [...] der er smedet af faderens itubrudte sværd. Læs om vikingernes kampteknik. Ud over den viden, der kan hentes i fortællinger og digte, er der oplysninger at hente i arkæologien. Her har vi et væld af klinger, der kan bringe historien videre. Vikingernes sværd var normalt omkring 90 cm lange. Enæggede sværd var i brug, især i den ældre vikingetid, men som regel var der tale om tveæggede sværd, og klingerne
Hvornår gik vikingerne bersærk? At gå bersærk er i dag synonymt med at gå amok og være fuldstændig ude af kontrol. Kigger vi på ordets oprindelse, giver det god mening. Bersærk betyder måske “bar [...] vi om vikingernes kampteknik. Bar de skjold, kunne de finde på at bide i det af rent raseri. Bersærkerne var farlige krigere, og sagaerne fortæller, hvorledes de til tider udgjorde hele kampgrupper, der kæmpede på samme blodtørstige maner. Flere sagaer fortæller om at gå bersærkergang, og om hvorledes store konger og jarler havde bersærker i deres hær. Læs om vikingernes togter. Det lille guldhorn med to nøgne
Vikingernes våben Udover skibet er våben nok de mest berømte af vikingernes attributter. Uundværlige på plyndringstogter og til selvforsvar har de været en vigtig del af nordboernes liv. Vi kender [...] brik til det store puslespil om vikingernes krigskunst. I vikingetiden fandtes mange forskellige typer våben – sværd, økser, buer og pile, lanser og kastespyd. I kamp kunne vikingerne ligeledes have forskellige hjælpemidler til at beskytte sig: skjolde, hjelme og ringbrynjer. Læs om vikingernes togter. Nogle våben var redskaber på gårdene Vikingernes personlige våben afhang i høj grad også af økonomisk
Vikingerne på togt Små brocher af bronze, souvenirs fra vikingernes europæiske rejser. Små brocher af bronze, souvenirs fra vikingernes europæiske rejser. Teknologi muliggjorde vikingetidens store [...] 885. Den nuværende franske hovedstad var i vikingetiden en mindre, befæstet by beliggende på øen Île de la Cité midt i Seinen. Sådan kæmpede vikingerne. De første vikingetogter De første vikingetogter [...] invasionsstyrker, der, på organiseret vis, år efter år satte sejl fra de skandinaviske kerneområder. Vikingerne var i høj grad opportunister, og udover at plyndre og skaffe trælle blandede de sig ofte
