Udstilling om Danmarks Middelalder og Renæssance Middelalder- og renæssancesamling spænder over perioden fra vikingetiden s slutning år 1000-1050 og indtil indførelsen af enevælden i 1660 . [...] I dag sker tilvæksten primært i form af danefæ og udgravningsfund. En stor del af samlingen kan du se i den faste udstilling eller i skiftende særudstillinger. Danmarks middelalder 1000-1536 Danmarks [...] hvad du vil se, næste gang du besøger museet? Middelalder og renæssance i Google Street View.
Stik af kong Hans (1481 - 1513) flådens grundlægger. Flådens fødsel Kimen til en national dansk orlogsflåde findes i slutningen af 1300-tallet. Her befalede Margrethe 1. adelen og købstædernes borgere at bekoste og udruste skibe til rigets forsvar. I løbet af 1400-tallet opstod der efterhånden behov for en permanent flåde. Og under kong Hans (1481-1513) fik flåden en fastere organisation, og der blev for første gang bygget store skibe på kongelig befaling. Flåden i middelalderen De første navngivne skibe, der indgik i den danske flåde, var DEN STORE ARK (1414) og ROSENKRANTSEN (1436). I 1471 samlede kong
Balrog, en ildånd fra Tolkiens fortællinger. Figur fra Tolkiens udstilling på Tøjhusmuseet. Foto: Stine Netman - Nationalmuseet Balrog – Middelalderens monster Det er ikke kun dværge , der bor under jorden. Orker og bjergtrolde huserer også i Tolkiens univers i det indre af bjergene. Men også ældre og mere frygtindgydende væsner lever dybt under jorden. I Ringenes Herre kæmper troldmanden Gandalf mod en dæmon, der kaldes en Balrog. Hos Tolkien har balroggerne deres egen mytologi. Balrog betyder på Tolkiens elversprog sindarin ”magt-rædsel” eller ”mægtig dæmon”. Maiar og Melkor er navnene på to balrogger,
Foto: Arnold Mikkelsen/Nationalmuseet Hvad tror man på i Middelalderen? Middelalderkirken lærer folk, at Gud er det faste holdepunkt i en usikker tilværelse. Ingen kan undgå synd, men Gud vil tilgive, den der angrer og gør bod for sine synder. Det kan man gøre, mens man er i live eller efter døden i Skærsildens rensende flammer. I live kan man bede til kirkens mange helgener. Helgener er [...] af nadverordene "Hoc est corpus meus" (dette er mit legeme). Krybbespil og kalkmalerier I løbet af middelalderen lægger kirken mange kræfter i at få alle mennesker til at leve fromt. En farverig
Bellinge kirke - set fra sydøst. Fotograf: Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet Middelalderens kirker I det danske landskab er der endnu næsten 2000 kirker, der er bygget i middelalderen. De vidner om kirkens store rolle i det middelalderlige samfund. Kirkerne og deres præster er det yderste led i en international kirkeorganisation, med paven i Rom som overhoved. Kirken følger menneskets liv fra vugge til grav. Den hellige historie levendegøres med ritualer, kalkmalerier og små bibelske skuespil, hvoraf krybbespillet endnu er en levende tradition i vore dage. Kirkeudstyr med guld, sølv og smukke farver
Side fra en af Danmarks ældste trykte bøger, Saxo's Danernes bedrifter, trykt 1514 i Paris. Foto: John Lee/Nationalmuseet Nye opfindelser i middelalderen I løbet af 1000-1200 årene bliver der forbedret og opfundet mange redskaber, der forandrer det almindelige menneskes hverdag. Bonden får en hjulplov, der afløser den gamle plovtype: arden. Med hjulploven kan der pløjes mere på kortere tid. Dermed [...] landskab. Ved indgangen til middelalderen er en del af arbejdskraften trælle. Kirken er modstander af slaveri og i løbet af 1100-årene forsvinder denne type arbejdskraft. Forudsætningen for den øgede
Relikvieskrin fra omkring 1180. Importeret til Danmark fra Frankrig. Foto: Nationalmuseet Internationale forbindelser i middelalderen Middelalderen er en international tid. På tværs af landegrænser [...] på pilgrimsfærd og korstog. Søfarten er basis for både nære og fjerne kontakter. Købmændene handler med varer fra hele verden I den tidlige middelalder (1000- og 1100-årene) sejler vikingerne stadig på [...] på opdragelses-ophold hos familie i Europa. I den sene middelalder begynder håndværkssvende at tage på valsen i Europa, inden de slår sig ned som håndværkere i de danske købstæder.
Ruin af Absalons borg fra 1100tallet. Kirken og samfundets rigeste byggede af natur- og teglsten. Foto: Jørgen Frandsen/Slots- og Kulturstyrelsen Byer fra middelalderen I middelalderen er Danmark et landbrugssamfund. Kun få procent af befolkningen bor i de ca. 70 byer, der vokser frem i perioden. I byen lever folk, byens borgere, af handel og håndværk. De bliver beskyttet af kongen og nyder godt af de privilegier, han giver. Det er f.eks. et kongeligt privilegie, at være købmand eller drive en kro. Danmarks ældste by, Ribe, opstår omkring år 700 som center for handel og håndværk. I 900-tallet følger Århus
Dansefrisen fra Ørslev kirke. Festdeltagerne er i deres fineste tøj.I kæden ses bl.a. kvinder med store ærmegab, de såkaldte "helvedesvinduer" og mænd med tofarvet kjortel. Foto: Arnold Mikkelsen/Nationalmuseet Tøj og mode i middelalderen Middelalderens tøjstil følger den skiftende europæiske mode, både i snit og farver. Det grove hverdagstøj bliver lavet hjemme, mens finere klæde af uld, bomuld [...] gennem middelalderen. For mandens vedkommende fra vikingetidens løstsiddende dragt med kjortel og kappe til senmiddelalderens stramtsiddende jakke med gamacher og snabelsko. Kvindedragten ændrer
Middelalderens magt og menneske Foto: Jacob Nyborg Andreassen Middelalderen er ikke blot en fjern fortid – den er en del af vores nutid. Vi sætter elevernes egen hverdag og livsforståelser i spil når vi går på jagt i museets fortællinger om middelalderens forskellige samfundsgrupper, deres levevilkår og de spændende og omskiftelige magtrelationer, der kendetegner perioden. Eleverne får mulighed for at prøve tøj, løfte sværd og hjelme og håndtere originale genstande fra middelalderen. Klassen samarbejder både i plenum og i mindre grupper i løbet af undervisningsforløbet og trænes i at arbejde