Alletiders Fest Klik her for at lytte til Alletiders fest i din podcast app E10. Den dyreste fest i Danmarkshistorien Christian den 4. har brug for at blære sig ekstra meget. Han har fået bank [...] men vi taler om måske to milliarder kroner, og derfor anslår historikere, at det må være danmarkshistoriens dyreste. Værterne Julie Ralund og Thomas Klinkby tager med til fest og får hjælp af historiker og historiefortæller Asser Amdissen og huskok Birgitte Kampmann, der laver mad. Værter: Julie Ralund og Thomas Klinkby. Lyd og redigering: Gustav Niepoort. Redaktør: Troels Donnerborg Serien Alletiders Fest er blevet
Skak- og spillebrikker fra 1100-tallet. Fundet i Vordingborg. Foto: Arnold Mikkelsen/Nationalmuseet Fest og fornøjelser Spil, leg, musik og dans er populære fornøjelser i middelalderen. Alle - høj og lav, voksne og børn - leger: på markeder, i julestue, til fastelavn, ved barnedåb og bryllupper. Fritidsfornøjelser som jagt og turneringer er dog forbeholdt de rigeste i middelalderens samfund. Terningespil i kirken Lovgivningen prøver at lægge en dæmper hasardspil. Man må ikke spille om flere penge, end man har på sig. Soldaterne må ikke spille om kongens våben. Bliver man slået ihjel pga. uenighed
Rituelle fester og drikkelag Bronzealderens eksklusive guldskåle har formentlig været brugt til rituelle fester eller fornemme gæstebud. Hvad man har drukket af skålene er uklart. Man kan forestille sig, at de har været brugt til alkoholiske drikke. En alkoholisk drik er kendt fra Egtvedpigens grav, der dog er af lidt ældre dato. I hendes grav stod en barkspand med rester af en gæret drik brygget af hvede, tytte- eller tranebær samt honning. Måske var det en lignende drik, man havde indtaget af de kostbare skåle. En speciel drik eller lejlighed må der have været tale om, eftersom den skulle indtages
De døde fester på Nationalmuseet efter lukketid 13. oktober 2013 De Dødes Dag på Nationalmuseet d. 2. november 2013 er inspireret af den mexicanske Día de los Muertos. Foto: Mille Gabriel. [...] bliver sjældent betragtet som noget særligt festligt på vores nordiske breddegrader - men tager du til Mexico og Mellemamerika, er døden en helt anden sag. Her mener man nemlig, at ens afdøde venner og slægtninge besøger de levendes land hvert år d. 1. og d. 2. november. Og hvad hungrer en død sjæl efter? En ordentlig fest, selvfølgelig. Og dét er Día de los Muertos eller De Dødes Dag. Her kan de døde få lov
En mand klædt som julebuk er braset ind i en julestue, hvor han skræmmer børnene og kræver godter: flæsk, kager eller æbler. Maleri, o. 1825. Fest og højtid på landet Årets fester På landet blev et arbejdes afslutning næsten altid fejret med et gilde, hvortil hørte god mad og drikke i rigelige mængder. Ved gilderne blev der spillet musik, leget og danset. Præsterne anså almuens festskikke for særdeles upassende. Bondestanden burde i stedet vise mådehold: enkel mad, færre gæster og kortere fester. Sådan forholdt det sig dog ikke. I juledagene blev der fx holdt julestuer. Man drak jul og legede jul i en grad,
Fester for Dionysos Ifølge Euripides foregik ritualerne for Dionysos ude i naturen og involverede fløjter og trommer, fakler og dans, råb og skrig, udklædte mænd og kvinder i ekstase, og ikke mindst indtagelse af rigelige mængder vin og råt offerkød af tyr eller ged. Ligesom i den kristne nadver fik man ved at spise og drikke guden del i ham. I Athen blev Dionysos dyrket årligt ved en række store fester, der bl.a. havde karnevalsagtige optog med kæmpe fallosfigurer og dans i gaderne på programmet. En af festerne, De Store Dionysier, dannede rammen om en konkurrence, hvor forskellige forfattere dystede
Scener fra et symposion. Mændene danser mens en sanger med lyre underholder. Drikkeskål, kylix, af Brygos-maleren. 500-470 f.Kr. (Antiksamlingen, Nationalmuseet) Fester for guder og mennesker Som alle andre mennesker elskede grækerne fester. Nogle blev holdt i familien ved bryllup og begravelse, ved andre lejligheder festede hele byen for en gud som ved Dionysos-festivalerne i Athen, [...] i en kæmpefest, der strakte sig over en måned. Fælles for disse fester er, at de følger faste mønstre, hvor deltagerne forventes at gøre og sige bestemte ting på bestemte tidspunkter – fuldstændig som vi gør,
Påske Hvorfor holder vi påske og hvorfor spiser vi lam? Sankthans Sankthans har ikke været helligdag siden 1770, men vi fejrer dagen alligevel. Jul Fortidens juleskikke, traditioner og madglade julebo
21. november 2017 - Fredagsbar med musik, guidede ture og foredrag om det forførende 1700-tal. Der er drinks og frie tanker fra kl. 18-22 på Nationalmuseet fredag den 1. december. Det er årets sidste
at denne ”ølpolet” kun var gangbar i byen, fortæller Line Bjerg.Festen sluttede med andre ord så snart man forlod byen – uden for Groningen blev ølpoletten nemlig lige så værdiløs som Roskildefestivalens gyldne [...] der udvekslede relevante ølpenninger på vejen til og fra de forskellige byer. Og så drog de hver sin vej.Festen kunne således fortsætte i en uendelighed ved at bytte sig frem til de relevante ølpoletter. Man kan