Regnepenning med en festlig fortid som ølpolet

En regnepenning fundet vest for Roskilde er blevet erklæret for danefæ. Den er dog egentlig ikke ”bare” en regnepenning. Den er en såkaldt ølpenning fra Nederlandene og er blot det andet eksemplar af slagsen, der er blevet fundet på dansk jord.

Der blev set granskende på den aldrende og irrede betalingstegn i en rum tid ovre på museumsinspektør Line Bjergs kontor hos den kgl. Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet. Den portrætterede tvehovedede ørn ledte tankerne hen på en habsburgsk afstamning. Men det var nu noget ved penningen, der nagede. En indskydelse fik Line Bjerg til at slå den op i et oversigtsværk, og ganske rigtigt: her fandt hun en beskrivelse af den. Et lignende eksemplar var nemlig blevet fundet ved Københavns Museums udgravninger forud for metrobyggeriet i København.

Må man bede om forfriskninger, tak!
Regnepenningen fra 1583 rummer en pudsig fortælling. Den er blevet udstedt af bystyret i Groningen, og tjente en funktion som en vekselbar penning. En såkaldt polet, der kunne veksles til blandt andet et svalende glas øl, når byrådsmedlemmerne efter afsluttede politiske drøftelser forsamledes i rådhuskælderen, der lå under rådhuset.

I ølstuen kunne byens relationer blive plejet med manér, og derfor var ølpoletten et populært betalingsmiddel. Men der er som regel en bagside af ”poletten”.

- Som man kan se, er der et våbenskjold på ølpenningen. Det er Groningens eget våbenskjold, og viser, at denne ”ølpolet” kun var gangbar i byen, fortæller Line Bjerg.

Festen sluttede med andre ord så snart man forlod byen – uden for Groningen blev ølpoletten nemlig lige så værdiløs som Roskildefestivalens gyldne armbånd, når festivalpladsen lukker og slukker.

En billig kobberbelagt svensk enøre 
Amatørarkæologen Kristian Kristensens metaldetektor bippede hidsigt, da han i 2011 afsøgte jorden ved Rye Præstegård, hvor der ligger en bebyggelse fra middelalderen.

- Der er blevet fundet mere end hundrede mønter derude. Det første, jeg tænkte, da jeg så den irrede mønt var en opgivende: ’Endnu en billig kobberbelagt svensk enøre’, beretter Kristian Kristensen, og tilføjer bekymret:

- Nu håber jeg ikke, at jeg har gjort skade på penningen, da han erfarer dens specielle fortid som ølpolet og nyfundne status som danefæ.

Til spørgsmålet om hvorvidt danefæbrevet skal indrammes og ophænges i stuen svarer Kristian Kristensen klukkende:

- I de sidste tre år har jeg fået ni danefæbreve, så dette brev får snarere en plads i min danefæmappe. Men det er nu en fantastisk følelse at vide, at ens fund har en unik historie. Det gør, at man får respekt for det, man finder.

Ølpolettens lange rejse mod øst

Hvordan ølpoletten er havnet på dansk grund kan man kun gisne om. Men Jens Ulriksen, der er museumsinspektør ved Roskilde Museum, har en teori. Området ved Rye Sogn har faktisk budt på mange spændende metalfund fra tidligere bebyggelser.

- Her er der blevet fundet flere middelalderlige blyplomber til klæderuller fra blandt andet Tyskland og Nederlandene. Det vidner om en bred kontaktflade til især tyske og nederlandske købmænd, så ølpenningen kan være kommet til Danmark via købmændene som en handelsvare, fortæller Jens Ulriksen.

Line Bjerg tilføjer, at den slags ølpoletter som regel blev udstedt i handelsbyer.
- Man kunne forestille sig rejsende, der udvekslede relevante ølpenninger på vejen til og fra de forskellige byer. Og så drog de hver sin vej.

Festen kunne således fortsætte i en uendelighed ved at bytte sig frem til de relevante ølpoletter. Man kan drage en parallel mellem ølpoletten og Tivolis poletter: løber man tør for dem, får man ikke mere for den 25-øre.

Fra ølpolet til muld

Nu er det jo gået knap 431 år siden ølpoletten blev udstedt. Ud over en oprindelig funktion som drikkebillet for muntre nederlændere og en endestation i den frodige danske muld har den måske haft en mellemliggende fortælling. Line Bjerg anslår, at den kan have været brugt som et halssmykke eller en amulet inden den gik tabt for omverdenen.

- Som man kan se, er der blevet lavet et fint hul øverst i ølpenningen. Midt mellem den tvehovedede ørn. Det er måske sket et godt stykke tid efter at den udtjente sin funktion som ølpenning. Da var den nok et attraktivt smykke med sin fordums bronzegyldne lød og flotte motiv, vurderer Line Bjerg, og tilføjer, at dens videre skæbne efter at værdien som ølpenning forsvandt, dog må henligge i den uvisse – eller brygges videre på i fantasien hos beskueren.