Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Fester for Dionysos

Ifølge Euripides foregik ritualerne for Dionysos ude i naturen og involverede fløjter og trommer, fakler og dans, råb og skrig, udklædte mænd og kvinder i ekstase, og ikke mindst indtagelse af rigelige mængder vin og råt offerkød af tyr eller ged. Ligesom i den kristne nadver fik man ved at spise og drikke guden del i ham.

I Athen blev Dionysos dyrket årligt ved en række store fester, der bl.a. havde karnevalsagtige optog med kæmpe fallosfigurer og dans i gaderne på programmet. En af festerne, De Store Dionysier, dannede rammen om en konkurrence, hvor forskellige forfattere dystede om at skrive de bedste teaterstykker om guder og helte. 

Vinguden blev også dyrket under mere private former i hemmelige foreninger og loger. De tilbød indvielse i mysterierne knyttet til Dionysos. Et af højdepunkterne var fremvisningen af den hellige fallos, der blev frembåret i en kurv under et klæde. I Rom afholdtes såkaldte bacchanalier, hvor det åbenbart gik så lystigt for sig, at myndighederne på et tidspunkt valgte af forbyde dem (den såkaldte Bacchanalie-affære i 186 f.Kr.). 

En digter, en fløjtespiller og et kor af mænd står omkring en majstang. Stangen er smykket med efeuranker, og alle mændene har efeukranse om håret. Scenen udspiller sig ved Anthesteriefesten for vinguden Dionysos. Fra Athen, 430-400 f.Kr.
En digter, en fløjtespiller og et kor af mænd står omkring en majstang. Stangen er smykket med efeuranker, og alle mændene har efeukranse om håret. Scenen udspiller sig ved Anthesteriefesten for vinguden Dionysos. Fra Athen, 430-400 f.Kr. (Antiksamlingen. Nationalmuseet)
Vægmaleri fra Mysterie-villaen i Pompeji. Scenen afbilleder øjeblikket inden den store fallos afsløres under klædet.
Vægmaleri fra Mysterie-villaen i Pompeji. Scenen viser øjeblikket, inden den store fallos afsløres under klædet.