Om motiver - kalkmalerier

Hjemmesiden giver adgang til kunst- og kulturhistoriske oplysninger om et kalkmaleris stilart, kalkmaleriværksted og datering. Endvidere maleriets indhold af motiver, bibelske og historiske personer samt ornamentale detaljer.

Stilart omfatter stilperioderne 1080-1175 Romansk,1175-1275 Senromansk, 1275-1375 Tidlig gotik, 1375-1475 Gotik, 1475-1550 Sengotik, 1550-1630 Renæssance, 1620-1750 Barok, 1740–1775 Rokoko, 1770-1840 Klassicisme, 1830-1930 Historicisme, 1890-1910 Skønvirke og 1920- Nyere tid. Såfremt et kalkmaleri ikke kan bestemmes til en specifik stilarts periode angives Kan ikke dateres til specifik periode.

Kalkmaleriværksted omfatter allerede kendte malere og værksteder samt helt nye værksteder identificeret i arbejdet med at skabe hjemmesiden ”Kalkmalerier i danske kirker”. Såfremt maleren eller værkstedet ikke er kendt er angivet Ukendt. For information om kendte danske kalkmalere og kalkmaleriværksteder se Kalkmalere og kalkmaleriværksteder.

Dato angiver årstal for maleriets oprindelse, som oftest indenfor et interval. Er årstallet for maleriets oprindelse kendt er både Datering Fra og Datering Til angivet som det samme årstal.

Motiv angiver kalkmaleriets billedindhold. I arbejdet med hjemmesiden ”Kalkmalerier i danske kirker” er skabt en klassifikation for billedindhold. Klassifikationen omfatter fem overordnede temaer Fortællinger, Person er og Væsener, Allegorier, Ornamentik samt Tegn og Mærker.

Fortællinger omfatter scener, som gengiver begivenheder, skildringer eller historier, hvad enten de er hentet fra Biblen, de apokryfiske skrifter, helgenlegender eller skildringer fra samtiden.

Personer og væsener omfatter afbildninger af ”levende” væsner herunder bibelske personer, hellige mænd og kvinder, historiske personer, dyr og fantasivæsner.

Allegorier omfatter scener med allegorisk eller symbolsk betydning.

Ornamentik defineres som ornamenter, fortløbende mønsterdekorationer og andre dekorationer, der traditionelt betegnes som ornamentale. Ornamenter er enkeltstående ornamentale dekorationer. Fortløbende mønsterdekorationer består af linjer, former, farver, motiver eller lignede som danner regelmæssige strukturer. Fortløbende mønsterdekorationer betegnes som borter, såfremt de forløber som bånd. Dækker de fortløbende mønsterdekorationer en flade, er der enten tale om strøornamenter eller rankeslyngsornamenter. Andre dekorationer, der traditionelt betegnes som ornamentale kalkmalerier omfatter afbildninger af arkitektur, draperier og imitationer.

Tegn og mærke omfatter indvielseskors, indskrifter, bomærker, våbenskjolde og labyrinter.

Det bemærkes, at et motiv kan klassificeres indenfor flere kategorier. En afbildning af Korslammet er eksempelvis klassificeret som både Person og væsen:Dyr og Person og væsen:Kristus. En afbildning af Jesu fødsel kan være klassificeret som både Fortælling:Jesu barndomshistorie og Fortælling: Dagligliv, såfremt afbildede dragter eller husgeråd er tidstypiske for tidspunktet, da kalkmaleriet blev malet.

Hjemmesiden giver tillige oplysninger om hvilke personer og væsener, der indgår i hvert enkelt kalkmaleri, hvad enten de er fra Bibelen eller de apokryffe skrifter, fra helgenlegender eller er historiske personer. Navn refererer til afbildede personer og væsener. Personer og væsener som udelukkende er angivet ved en inskription er ikke medtaget.

Sidst men ikke mindst er angivet, hvilke ornamentale detaljer, der indgår i ornamentikken i hvert enkelt kalkmaleri. For information om ornamentale detaljer og hvorledes de er placeret i henhold til klassifikationen af ornamentale detaljer, se Ornamentale detaljer - kalkmaleri.

Om motiver - alterudsmykninger

Hjemmesiden giver adgang til kunst- og kulturhistoriske oplysninger om træskærerarbejder og bemalinger. Farveudtryk og samhørighed relaterer sig til udsmykningen som helhed og øvrige kunst- og kulturhistoriske oplysninger relaterer sig til hver enkelt udsmykningselement. For træskærerarbejder gælder det stilart, datering, værksted og materialer. For bemaling gælder det stilart, datering, værksted, malebund, materialer og maleteknikker. Derudover er for hvert element, dvs. snitværk og bemaling samlet set, angivet indhold af motiver, navngivne bibelske og historiske personer og ornamentale detaljer.

Farveudtryk angiver den eller de primære visuelle dominerende farver på udsmykningen. Farveudtrykket er angivet ud fra en liste af 15 allerede kendte udtryk eller udtryk identificeret i arbejdet med at skabe hjemmesiden ”Danske kirkeudsmykninger”. For enkelte farveudtryk, der på hjemmesiden kun er repræsenteret på én alterudsmykning, er angivet Andet. Hvis farveudtrykket ikke kan bestemmes, er angivet Udefineret. For en uddybende beskrivelse af farveudtryk se Farveudtryk.

Samhørighed angiver udsmykningens farvemæssige sammenhæng med farveholdningen på kirkens øvrige inventar.

Stilart for henholdsvis træskærerarbejder og bemaling omfatter stilperioderne 1080-1175 Romansk,1175-1275 Senromansk, 1275-1375 Tidlig gotik, 1375-1475 Gotik, 1475-1550 Sengotik, 1550-1630 Renæssance, 1620-1750 Barok, 1740–1775 Rokoko, 1770-1840 Klassicisme, 1830-1930 Historicisme, 1890-1910 Skønvirke og 1920- Nyere tid. Såfremt et alterudsmykningselement ikke kan bestemmes til en specifik stilarts periode angives Kan ikke dateres til specifik periode.

Datering angiver årstal for hvornår henholdsvis træskærerarbejdet og bemalingen er udført, som oftest inden for et interval. Er årstallet for udførelsen kendt er både Datering Fra og Datering Til angivet som det samme årstal.

Værksted omfatter allerede kendte navngivne værksteder, malere og kunstnere fra den tidlige middelalder til omkring 1800 samt helt nye værksteder identificeret i arbejdet med at skabe hjemmesiden "Danske kirkeudsmykninger". Alle personer, der har udført istandsættelsesarbejder eller nymalinger af udsmykninger efter omkring 1800, er ikke angivet med navn, men værksted er i stedet angivet som Konservator & kunstner. Oplysninger om istandsættelsesarbejder og nymalinger er angivet under hver udsmyknings Restaureringshistorie. Hvis værkstedet, maleren eller kunstneren ikke er kendt angives Ukendt. For information om værksteder og malere fra middelalderen se Malere og værksteder.

Materiale - træværk angiver træskærerarbejdets bestanddele, dvs. råemner. Træskærerarbejder er som oftest egetræ, men kan også være af andre træsorter eller supplerende dele, der ikke er af træ, eksempelvis lærred og metal. For en uddybende beskrivelse af træskærerarbejdets materialer i middelalderen se Træskærerarbejdets materialer.

Materiale - malebund angiver materialet af grunderingen, som bemalingen er malet på, i middelalderen oftest kridtgrund.

Materiale - farvelag angiver den øverste, synlige bemalings bestanddele. I middelalderen anvendtes typisk tempera, lasur, guld og sølv. For en uddybende beskrivelse af malematerialer i middelalderen se Malematerialer.

Maleteknik angiver de teknikker, maleren har benyttet sig af under udførelse af bemalingen, både stafferingen af træskærerarbejdet samt malerier, der måtte indgå i udsmykningen. Kun teknikker anvendt i middelalderen indgår.

Motiv angiver udsmykningselementets billedindhold. Klassifikationen omfatter fem overordnede temaer Fortællinger, Personer og Væsener, Scener, Ornamentik samt Tegn og Mærker.

Fortællinger omfatter motiver, som gengiver begivenheder, skildringer eller historier, hvad enten de er hentet fra Biblen, de apokryfiske skrifter, helgenlegender eller skildringer fra samtiden.

Personer og væsener omfatter afbildninger af ”levende” væsner herunder bibelske personer, hellige mænd og kvinder, historiske personer, dyr og fantasivæsner.

Scener omfatter eksteriør og interiør, dvs. om scenen gengives i et rum eller i et landskab.

Ornamentik defineres som fortløbende mønsterdekorationer og andre dekorationer, der traditionelt betegnes som ornamentale. Fortløbende mønsterdekorationer består af todimensionelle borter/bånd eller tredimensionelle friser, som danner regelmæssige strukturer. Dækker de fortløbende mønsterdekorationer en flade, er der enten tale om strøornamenter eller rankeslyngsornamenter. Andre dekorationer, der traditionelt betegnes som ornamentik, omfatter afbildninger af arkitektur og imitationer.

Tegn og mærke omfatter indskrifter, bomærker og våbenskjolde.

Navne omfatter navngivne personer og væsener, der optræder i et udsmykningselement, hvad enten de er fra Bibelen eller de apokryffe skrifter, fra helgenlegender eller er historiske personer. Personer og væsener som udelukkende er angivet ved en inskription er ikke medtaget.

Sidst men ikke mindst er angivet, hvilke Ornamentale detaljer, der indgår i ornamentikken i hvert enkelt udsmykningselement. Under ornamentale detaljer er det ligeledes muligt at søge på Bemaling, ansigt og Bemaling, dragt velvidende at detaljerne for så vidt ikke er ornamentale. For information om ornamentale detaljer og hvorledes de er placeret i henhold til klassifikationen af ornamentale detaljer, se Ornamentale detaljer - alterudsmykning.