Middelalder og Nyere Tids arkæologi
Nationalmuseet foretager mange arkæologiske udgravninger og undersøgelser af kulturlevn fra middelalder, renæssance og nyere tid over hele landet. Det drejer sig blandt andet om undersøgelser i forbindelse med anlægsarbejder i kirker og på kirkegårde, samt udvalgte forskningsprojekter. Her kan peges på arbejdet med de middelalderlige borge, der er et særligt fokusområde.
Desuden foretages undersøgelser i forbindelse med anlægsarbejder på større nationale monumenter som Kronborg og Frederiksborg Slot.
De mange indberetninger og rapporter om ugravninger og arkæologiske fund fra hele landet befinder sig på Antikvarisk-Topografisk Arkiv, som er et offentligt tilgængeligt arkiv på Nationalmuseet.Studerende og forskere fra ind- og udland er også velkommen til at se fundene fra museets omfattende samlinger.
Enheden Middelalder, Renæssance og Numismatik bidrager til Nationalmuseets administration af loven om Danefæ.
Kontakt:
Nationalmusset
Middelalder, Renæssance og Numismatik
Frederiksholms Kanal 12
1220 København K.