Stenkonservering
Nationalmuseet konserverer sten for kirker, slotte og herregårde, offentlige institutioner museer, firmaer samt privatpersoner.
Vi har stor erfaring med at behandle såvel udendørs som indendørs stenmonumenter. Udendørs monumenter kan være fritstående gravminder, skulpturer og bygningsudsmykninger, mens indendørs omfatter sten anvendt til døbefonte, epitafier, altre og buster.
Bevaring af bjergarter vanskeliggøres i takt med nedbrydningen, hvorfor konservering bør foretages i tide. Før sten konserveres er det vigtigt, at der foretages grundige forundersøgelser, således at man vælger den bedst mulige behandling. Nedbrydning af sten kan skyldes saltvandringer, dannelse af sorte gipsskorper på grund af luftforurening eller angreb af alger, lav og mos. Mekaniske skader opstår, når jernankre inde i stenen ruster og ekspanderer, eller når vand om vinteren fryser og ekspanderer. I kirker kan stenmonumenter være markant tilsodede grundet århundreders brug af stearinlys.
Behandling af sten består i nænsom rensning, der bevarer stenens oprindelige overflade Dampafrensning, opløsning af belægninger med lerpakninger og rensning med laserlys er moderne rensningsmetoder, som anvendes. Skader og mangler kan restaureres ved udfyldning eller modellering af manglende dele.
Vi udfører bevaringsplaner, som danner beslutningsgrundlag for prioriterede istandsættelser, og rådgiver i forbindelse med flytning af monumenter, daglig vedligeholdelse samt udformning af skadesdokumentation. Indledende klimarådgivning i historiske bygninger kan være vigtig før istandsættelsen for at opnå et holdbart resultat. Analyser udføres af Nationalmuseets laboratorium efter behov.