Det græske symposion
Symposion er græsk og betyder sam-drikning, dvs. drikkegilde. Et symposion var et athensk overklassefænomen, hvor en mand inviterede sine venner på besøg, for at de kunne drikke sammen, gerne efter en god middag. Anledningen kunne f.eks. være at fejre en sejr i en sportsgren eller en digterkonkurrence som i Platons Symposion, hvor deltagerne mødes i anledning af, at værten Agathon har vundet en tragediekonkurrence.
Ved symposiet var der faste regler. Deltagerne var mænd, der lå tilbagelænede (de yngre sad) på brikse, såkaldte kliner, opstillet langs væggen i husets herreværelse (andrôn). Deltagerne støttede sig på venstre albue og holdt i højre hånd en drikkeskål, som en slave skænkede vin i. Til hver kline hørte et lille bord, hvorpå der blev stillet mindre anretninger. Midten af rummet var frit, så der var plads til underholdning, der f.eks. kunne bestå af mandlige akrobater og kvindelige overklasseprostituerede (hetærer), der dansede og spillede musik. Inden det hele gik i gang, valgtes en symposie-leder (symposiarch), lidt svarerende til vores toastmaster. Symposielederen bestemte bl.a., hvor stærk vinen skulle være, og hvor meget der skulle drikkes. På den måde sikredes, at alle blev lige berusede. Det normale blandingsforhold var ca. 1/3 vin og 2/3 vand, der blev blandet i en stor vinbowle (kratér). Digteren Eubulos lader i et digt vinguden Dionysos forklare, at anstændige symposiegæster gik pænt hjem efter tre vinbowler, men det gjorde alle tydeligvis ikke: ”Den fjerde kratér tilhører dårlige manerer, den femte er for råb og skrig, den sjette for grovheder og fornærmelser, den syvende for slagsmål. Den ottende for at smadre møblerne, den niende for depression og den tiende for galskab og bevidstløshed.”
I løbet af aftenen var der ofte konkurrencer, hvor deltagerne skiftedes til at digte videre på en sang, recitere digte eller holde en improviseret tale om et fælles emne. Det er derfor, vi i dag bruger betegnelsen symposion, når folk mødes og holder oplæg eller foredrag for hinanden. Et symposion kunne også bruges ’taktisk’ til at skabe politiske forbindelser, lave aftaler og i det hele taget networking. Symposiet kunne derfor tjene flere formål, og et typisk græsk symposion var sikkert en lystig blanding af det hele, vin, diskussion, sang, musik, akrobatik, erotik og sex, som man kan se på de vaser, der hørte til symposiet. Efter symposiet – hvis man nåede så langt – fortsatte selskabet ud i byen, hvor man gjorde gaderne usikre eller gate-crashede en anden fest.