Fokus på danskhed

Kunst og kultur blomstrede i første halvdel af 1800-tallet. Kunstnerne var med til at skabe meget af dét, som mange i dag forbinder med Danmark og danskhed.

Guldalderen var ikke så gylden, som den lyder. Kriserne stod i kø. København blev bombet af englænderne i 1807, Danmark gik statsbankerot i 1813 og mistede Norge i 1814. I 1864 tabte Danmark endda Slesvig, Lauenborg og Holsten efter nederlaget i krigen mod Preussen (i dag Tyskland).

For at alt ikke endte i krig og ufred, begyndte guldalderens kunstnere at have fokus på det gode ved Danmark: Den danske natur og fortid. Nationalromantikken blomstrede. Kunstnerne tog på landet for at male bønderne, som de så som ”ægte danske”. Landskaberne malede de i et idyllisk solnedgangslys. Danmarks nationalsang Der er et yndigt land, hvor Danmark forbindes med bøgetræer og vikinger, blev skrevet af Adam Oehlenschläger i 1823.

Før guldalderen identificerede mennesker sig med deres egn og arbejde. For eksempel så folk sig som bonde, håndværker, nordjyde eller noget helt fjerde, men meget få så sig selv som dansker. Det ændrede sig i guldalderen. Borgerskabet dyrkede den stolte fortid gennem motiver i kunsten, og fokus på det danske sprog var med til at skabe en dansk identitet. Men hvem var så danskerne, og hvornår var man en del af fællesskabet?

Guldalderen endte med flere kampe om, hvad der var en del af Danmark, og hvem der var danskere. Det kan du læse mere om i artiklen ”krigshelte”.