Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Billedserie: Spor fra Det svære demokrati

Indførslen af Grundloven i 1849 var et skridt på vejen mod et mere demokratisk Danmark. Men begyndelsen af 1900-tallet bød også på krige og økonomisk krise.

Klik på billedet herunder og gå med på opdagelse i temaet Det svære demokrati. Derefter kan i arbejde med spørgsmålene i denne artikel.

Billedserie: Spor fra Det svære demokrati
Klik på billedet og gå på opdagelse i kilderne fra Det svære demokrati.

Radioen blev en fast del af alle hjem i løbet af 1930’erne. I 1925 tog staten styring med udsendelserne, da man grundlagde Statsradiofonien, eller det vi i dag kender som Danmarks Radio (DR). Statsministeren Thorvald Stauning så et stort potentiale i at kunne kommunikere til hele befolkningen gennem radioen. Radioen gav også underholdning og kultur, der kunne nå ud til hele befolkningen. Det var almindeligt, at hele familien hørte radio sammen.

Under 2. verdenskrig blev radioen et vigtigt kommunikationsredskab for modstandsbevægelsen. Statsradioen var censureret, men gennem engelsk radio (BBC) fik de informationer fra de engelske tropper om fx våbenleverancer med fly.

Her finder du kilder, der handler om de forbedrede levevilkår i 1930’erne for fattige og arbejdsløse. Her er genstande fra besættelsestiden i 1940’erne og krigspropaganda. Der er også fotos, der omhandler krigsflygtninge før og nu.

 

Arbejdsspørgsmål

Gå på opdagelse i kilderne, dyk helt ned i teksten og find svarene på spørgsmålene. Svar, der giver dig mulighed for at lære menneskene, der levede før dig at kende. Måske lærer du også dig selv bedre at kende?

  • Hvilke våben brugte mennesker i 1. og 2. verdenskrig?
    - Hvorfor tror du ikke, at de brugte sværd som i vikingetiden?
  • Hvem besatte Danmark i 1940?
  • Hvad gjorde nogle børn under krigen?
    - Unge?
    - Voksne?
    - Fattige?
  • Hvad, tror du, er det sværeste ved at være i krig?
    - Kunne du være soldat?
    - Kunne du sende én, du elsker, i krig?
  • Der har været en 1. og 2. verdenskrig. Tror du, at der kunne komme en 3. verdenskrig? Hvorfor?

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk

Ekstramateriale til undersøgelse af kilder

Som ekstramateriale til undervisningsmaterialet er der udviklet et analyseværktøj til brug i undersøgelsen af kilderne i dette undervisningsmateriale. Brug arket til at gå i dybden med kilderne.