Kvindens dragt

For kvindernes vedkommende var fletninger højeste mode i jernalderen. Over håret kunne kvinderne have en sprang-flettet hue eller et hovedklæde sat fast med hårnåle. Kvindernes dragt kunne bestå af en ulden nederdel med vidde og tilhørende overdel. Man vævede stoffet af uld og gerne med ternede mønstre. Skulle kjolen eller nederdelen være ekstra fin, så kunne man farve uldtråden med planteudtræk. Over skuldrene kunne man bære et skindslag som værn mod kulde og regn. Skindslagene kunne have indbygget hætte, så de mindede om middelalderens strudhætter. Sandsynligvis gik både kvinder og mænd med disse skindslag. Ny forskning har vist, at kvindernes dragt kunne bestå af flere lag. Huldremosekvinden havde således en hørdragt inden under sine uldne klæder.
 
I Huldremose på Djursland har man ud over Huldremosekvinden også fundet et stort stykke stof i form af et langt rør. Denne dragt blev lagt i mosen før Huldremosekvinden, og vi ved derfor ikke, om sådan en dragt blev båret af mænd eller kvinder. I romersk jernalder kunne man også bære et firkantet stykke vævet uldstof i samme størrelse som et badehåndklæde. Dette stykke stof kunne man så samle om kroppen under armene med en dragtnål eller et bælte. Det er ikke til at sige, om det var mænd eller kvinder der gik klædt i denne slags dragt.
 
Hvor mange forskellige kjoler tror du en kvinde havde i jernalderen?