Sten-rister
Du er ven med den magtfulde og kloge troldmand og forstår dig på de hellige tegn, som er ristet ind på nogle af de mange sten, der ligger på en skråning på din jord. Inden du om foråret sår dine marker til med byg, hvede og havre, rister du selv et tegn på en af stenene. Især solhjulet betyder meget for dig som det tegn, der giver kraft til livet.
Tegn selv et tegn, der betyder meget for dig.
I Sverige er der mange flere helleristninger end i Danmark. Hvad tror du, det skyldes?
Helleristninger
Af de mange helleristninger er der flere motiver som altid gentager sig på billedestenene. Disse motiver er:
- Solhjul/Hjulkors
- Spiraler
- Fødder
- Håndtegn med fire streger
- Skåltegn eller skålgruber, dvs. små fordybninger i sten. Skålgruber er den
- mest almindelige form for Helleristning
- Skibe
- Mennesker
- Dyr
På tegningen til højre ses lurblæsere, som de findes gengivet på en helleristning ved Tanum i Bohuslän.
På denne helleristning fra Sotetorp nær Tanumshede ser man kultøkser blive båret frem på et skib, og ovenover svæver et par personer, der må forstås som akrobater, der slår flik-flak hen over skibet.
Nationalmuseets Undervisning
Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66
Mail: undervisning@natmus.dk