Viser mobilmenuFold ud
Skibsbyggeren

Skibsbyggeren

Du er skibsbygger. Fra du var helt lille, har du været med din far på havet, og nu er du i færd med at bygge dit første skib, som skal bringe dig ud på en større handelsrejse. Om bord vil du have rav, og du vil have skind fra køer, får og geder.

Du synes, at skibet er det mest utrolige, der findes. Det hjælper både menneskene og solen på dens rejse. Derfor hjælper du også bronzesmeden med at lave billeder af skibe på rageknive . Din egen ragekniv forestiller to skibe, hvor solen hjælpes fra natskibet til morgenskibet.

I bronzealderen var båden meget vigtig for menneskene. Uden dagskibet og natskibet ville solen nemlig sidde fast i underverdenen eller på himlen.

Hvad ville det betyde for mennesket, hvis solen sad fast i underverdenen eller på himlen?

Skibsbygger
I et nedgravet lerkar ved Nors, Thy fandt man i 1885 omkring 100 små både af guldblik. Det tynde guldblik er præget med cirkelornamenter.
Helleristninger på genstande
Prøv om du kan finde spiralerne på denne halsring fra Løve Mark i Vestsjælland.

Helleristninger på genstande

I bronzealderen afbillede man blandt andet skibe på sten, i bronze og af guld.

Guldbådene fra Nors i Thy blev begravet i et lerkar i bronzealderen.
Omkring 100 både af bronze.
Helleristning  forestiller solen om bord på et skib.
Rageknive af bronze og guld med billeder af skibe.
Bronzehalsring med skibe på endepladerne der spejler sig i hinanden.

I bronzealderen troede menneskene i Norden, at solen havde brug for hjælp for at bevæge sig over himlen og dagen, og igennem underverdenen om natten. På rageknivene kan man se hvordan en fisk hjælper solen fra natskibet til dagssibet. Hen ad formiddagen bliver fisken ædt af en rovfugl. Ved middagstid kommer en hest og henter solen fra dagskibet, og tager den med i et kæmpe spring helt op på himmelbuen. Om eftermiddagen lander hesten igen, hvorefter en slange hjælper solen ned i underverdenen til natskibet.

Prøv at se, om du kan finde en fisk, en rovfugl, en hest og en slange på billederne af rageknive ovenfor.

 
 

 

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk