Stemmer fra kolonierne

Mød slavehandleren, sælfangeren, barnepigen og oprøreren. Udstillingen sætter fokus på den danske kolonitid fortalt af de mennesker, som levede i den.

Nationalmuseets udstilling om Danmarks kolonihistorie i Vestindien, Indien, Vestafrika og Grønland handler ikke om handel, varer og ressourcer, men om mennesker. Vi møder den vestindiske oprører Mary Thomas, Guldkystens slavehandler Ludvig Rømer, den grønlandske profet Habakuk, den vestindiske slave Franciscus og mange andre. Mennesker, der bærer på dramatiske historier om savn, splittede familier, frygt og overgreb. Men også håb, brudte lænker og oprørstrang.

Den misbrugte vestindiske husslave og den heltemodige barnepige
I udstillingen møder vi blandt andre den slavebundne kvinde Anna Catherina, der bliver mishandlet, voldtaget og lægger sag an mod sin plantageejer. Vi møder også den 5-årige Nanna, som under oprøret på St. Croix i 1878 bliver beskyttet og skjult under sengen af sin vestindiske barnepige, da oprørere raserer hendes forældres plantage. Vi får også indblik i oprøreren, Queen Marys historie, der i dag hyldes som heltinde.

Den vestafrikanske dreng, der blev taget som slave og den grønlandske sælfanger
Blandt de 34 forskellige menneskeskæbner, vi møder i udstillingen, er også den 7-årige dreng Oly, som i 1733 blev taget til fange i sin landsby i Congo af slaverøvere. På St. Thomas blev han købt af en missionær, der beskriver, hvordan den lille dreng bare græd og græd. Vi stifter også bekendtskab med den grønlandske sælfanger Poq. Han optrådte med kajakroning i Frederiksholms Kanal og blev siden afbilledet på panelerne i Prinsens Palæ. I de selvsamme sale som siden blev til Nationalmuseet, og som nu er en del af udstillingen.

Helt nye unikke genstande
Fortællingerne ledsages af unikke genstande, som alle er hentet i Nationalmuseets egne samlinger. De fleste af dem er aldrig tidligere blevet vist. Blandt andet en pisk, der blev brugt på Vestindien til at tvinge slaverne til at pukle og skabe profit. Og kirkeklokken med grønlandske inskriptioner, som engang bidrog til at fremme kristendommens sag i det ellers shamanistiske Grønland. Og en festkjole med ternet hovedtørklæde, som blev båret af en af de vestindiske barnepiger, der i 1800-tallet passede danskernes børn. Og trommen, som den afrikanske høvding Adum lod sin rivals børn ofre henover, og som sammen med ham selv blev bragt til København som bevismateriale i sagen mod ham.